Vin - Mine oplevelser med vin

Frankrig

Alsace Bourgogne Champagne Jura Loire Provence Rhone

Alsace

Druer

Alsace adskiller sig som vinområde fra resten af Frankrig ved at de fokuserer på enkeltdruevine og at de skriver druens navn på flasken. I de andre franske vinområder, skal man vide hvilken drue eller druer, der er brugt. De tilladte druer er:

Sylvaner
Pinot Blanc
Riesling
Muscat
Pinot Gris
Gewürtztraminer
Pinot Noir
Klevner de Heiligenstein
Chasselas

Grand Cru

Inden for de seneste 50 år, har Alsace også indført Cru-betegnelser for de bedste vinmarker. Der er seks druer, der kan komme i en Grand Cru-flaske.

Riesling
Muscat
Pinot Gris
Gewurztraminer
Pinot Noir
Sylvaner - kun på Zotzenberg

    
        Vinmarker ved Hunawihr
    
        En af de mange borge
    
        Ribeauville - Clos de Zahnacker

    
        Vinstok i Alsace
    
        Vinmarker ved Keysersberg
    
        En af de mange smukke gader

Bourgogne

Bourgogne er lidt af et kludetæppe af distrikter, områder, byer og marker. Her kommer lige et forsøg på at strukturere geografien. Bourgogne er en administrativ enhed i Frankrig, som engang var et selvstændigt rige, og er, som vinområde, verdensberømt og deres vine forsøges efterlignet verden over. Her kommer en liste over hovedregionerne fra nord til syd i Bourgogne:

Chablis
Côte d'Or
Côte Chalonnaise
Mâconnais
Beaujolais

I daglig tale mener man Côte d'Or, når man omtaler Bourgogne, for det er der, de berømte vine kommer fra. Côte d'Or er delt i to:

Côte de Nuits: Hovedsageligt røde vine
Côte de Beaune: Både røde og hvide vine

Vinmarkerne i Bourgogne klassifiseres i følgende orden:

Grand Cru
Premiere Cru
Village
Bourgogne

De altoverskyggende to druesorter i Bourgogne er Pinot Noir til rødvine og Chardonnay til hvidvine, men der er andre.

Pinot Noir
Gamay
Chardonnay
Aligote

Côte de Nuits

        
            Kort over Côte de Nuits
        
            Chambertin Clos de Beze
        
            Richebourg

Côte de Beaune

    
            Kort over Côte de Beaume
        
            Gamle flasker
        
            Vinkælder i Volney
        
            Montrachet

Chablis

    
        Kort over Chablis
    
        Grand Cru marker i Chablis
    
        Stedet for vinsmagningen
    
        Den nye vin

Champagne

Champagnemetoden

    
        Huset Michel Genet i Champagne
    
        Anden gæring på flaske
    
        Remuage

Jura

    
        Vinmarker i Jura
    
        Domaine Jacques Tissot
    
        Domaine Jacques Tissot: Arbois - Poulsard - Grand Reserve - 2019

Loire

Saumur

    
        Vinmarker i Saumur
    
        Clos des Cordeliers
    
        Der er mange balloner i Saumur

Ackerman - Sparkling

Provence

Bandole

Dagbog fra 18. juli 2012

Vi skulle til Bandol for at smage områdets vin to steder. Et om formiddagen ved Domaine de La Garenne, leverandør til Per Lorentsen og om eftermiddagen, en af områdets største producenter: Ott. Vi kørte hver for sig, for med GPS er det jo ikke længere nødvendigt at følges ad. Vi kom sidst, for vores frk. Garmin ville have os igennem Toulon, så vi ankom først kl 11:10 og adressen på brochuren var ikke den rigtige, men heldigvis var der skilte der ledte os til den rigtige adresse.

Ejeren var på ferie, men hans forkarl gjorde et udmærket job med at fortælle om vinene og jeg fik da også lov at smage 2011 direkte fra tønden. Jeg købte pænt mange flasker, 24 faktisk. 6 hvide, 6 rosé, 6 røde Bandol og 6 røde Vin de Pays. Der var købt ind til frokost og jeg havde få to magnum rosé i rabat, så vi slog os ned lige i nærheden i skyggen af nogle træer i en vinmark og spise vor medbragte. Anden smagning skulle vise sig at være en udfordring at finde, faktisk for stor en udfordring. Adressen var igen meget unøjagtig, så vores GPS'er kunne ikke finde stedet.

Til sidst opgav vi og fandt smagested for Bandolvine i Le Castellet. Meget fin udsigt over vinmarker og Middelhavet i det fjerne. Den unge fyr ved skranken var allerede godt inde i det franske arrogancesystem, så han ville maksimalt tillade 4 smagende. Det måtte vi så affinde os med og vi kunne kun smage én hvid, to rosé og to røde. Da vi så ville købe, gav kan os nogle med en anden etikette. Jeg spurgte til det og han sagde at de var ”similar”. Efter nogen diskussion skulle jeg ikke have nogen af dem, vi havde smagt én vin og han sælger os en anden. Det er grænsende til svindel. Jeg bestilte tre af den anden røde, men kunne kun få to. De sidste sagde han. Det var nok til gengæld rigtigt.

    
        Domaine de la Garenne
    
        Vinsmagning
    
        Vinlager

Sainte Roseline

Dagbog fra 23. juli 2012

Området ligger lige syd for Draguinan og kaldes Dracénie. Der er vinstokke over alt, med lidt skov imellem. Det siges at vinmarkerne er særdeles gode brandhegn, så de omfattende skovbrande ikke fortærer alt. Ved vejen står store reklameplancher der indbyder til smagning og selvfølgelig køb af vine, - egentlig meget som Alsace. Jeg var lige igennem Le Muy, som er meget kedelig. Så videre for at finde Château Sainte-Roseline. Jeg forestillede mig, at det var en by, men efter en omkørsel viste det sig at være et omdannet kloster med tilhørende kapel, hvor Roselin har ligget balsameret i 700 år. Google Map.

Der var nu lukket, så hende kunne jeg ikke hilse på. Til gengæld havde vingårdens butik åbent for smagning. Det var en yderst moderne og flot butik, med vin på oplyste hylder og en skranke, hvor to piger servicerede de interesserede kunder. Jeg ville kun smage hvide og røde. Jeg havde ikke fået andet en rosé i flere dag og det var jo hvide og røde, jeg ville have med hjem. Hun stillede fire flasker hvide foran mig, så kunne jeg bare forsyne mig selv. Det blev den tredje. Den kostede ca. 10 € hvor nr. 4 kostede 20€ og forskellen var minimal.

De tilbød en tur i deres ”kælder” kl. 14:30. Det sker kun en gang om ugen, så jeg var vel heldig. Jeg kunne lige nå at spise frokost inden, så af sted efter noget mad. Det skulle vise sig sværere end ventet. Byerne her er meget øde, men i Le Muy var der noget der lignede et udendørs cafeteria, men som skulle vise sig at servere en aldeles fin Salat Italienne. Vel tilbage i Saint Roselin blev vi introduceret til deres vin på fransk, hollandsk og lidt engelsk. Hun fortalte det sædvanlige om vinfremstilling og da jeg spurgte lidt ind til gæringsprocessen fik jeg at vide at spørgsmålet var for teknisk. Franskmænd er forrygende til at få vendt et spørgsmål, som de ikke kan svare på, til at få spørgeren til at føle sig dum og ubehøvlet. De har drevet arrogancen til næsten perfektion. Nå, ellers var rundvisningen ikke noget stort, - masser af stål- og træfade.

        
            Hovedbygningen
        
            Reception
        
            Udstilling
        
            Kælder
        
            Vinmark

Rhone

Chateau Neuf de Pape

    
        De berømte sten
    
        Vinmark
    
        Chateau Neuf

Cote Rotie

Cote-Rotie ligger ved Rhone-floden i det østlige Frankrig; lige syd for Lyon ved byen Vienne. Navnet betyder "De riste skråninger" og skrå er de i hvert fald. Her er det udelukkende druen Syrah, der hersker og giver de mest indbydende vine. Slet ikke som de meget kraftige og bastante Shiraz-vine fra Australien.

Dagbog fra 20. april 2015

Hvert vindistrikt har sine topnavne. Bordeaux har Chateau Lafite, Bourgogne Chambertin og i Rhone er det Cote Rotie. Kun Bordeaux har slotte. Alle andre steder er det små "vinbønder". De bor sikkert i Paris på de dyreste adresser, men her på egnen er de "bare" en lille vinbonde.

Cote Rotie er den "ristede skrænt" og den er både skrænt og ristet. Hældningen er nærmere lodret end vandret og det der så vender mod syd, koster nok over 500kr flasken. Det kan så undre, i hvert fald mig, at byerne, som her Ampois, er så ualmindelig kedelige. Jeg kørte ad en vej op gennem skrænterne og fik nogle fantastiske udsigter.

Længere oppe er det bare "kedelig" landbrugsland, men altså meget smukt alligevel, - især når man savner den danske sommer. Der er frodigt græs, gule rapsmarker (måske sennep). Vel nede i Ampois fik jeg en øl, på den "lokale" og traskede langs hovedgaden og smagte vin to steder. Det var dog inkl. Cote Rotie, men ellers var der intet, der kunne afsløre denne by, som den by der er nærmest på en af verdens dyreste vine. Det er herfra druen Syrah stammer. Den, som australierne kalder Shiraz, men som slet ikke smager som en Syrah fra Cote Rotie.

Jeg kan godt tillade mig at være vinsnoppet, for jeg har ikke råd til Cote Rotie hjemme. Jeg drikker Crozes-Hermitage hjemme, hvis jeg endda har råd til den. Jeg havde allerede i Barolo fået anbefalet Fransois Vilarde her i Cote Rotie af La Cave i Them, der importerer fra Erbaluna, hvor jeg boede. Da jeg meldte mig til Vilarde, kunne de ikke finde La Cave i deres kunderegister. Jeg fik dog allernådigst en smagning, selvom de kun gør det efter forhåndstilmelding. De var faktisk ganske flinke og jeg købte en halv flaske af deres Cote Rotie.

    
        Udsigt fra Cote Rotie
    
        Terrassevin
    
        Guigals terrasse
    
        Rhone ved Cote Rotie

Gigondas

Hermitage

Dagbog fra 21. april 2015

Hermitagevinen er næsten som Cote Rotie, samme drue (Syrah), stejle skråninger, der vender mod syd og kun 1 times kørsel sydpå langs Rhone. Jeg havde slappet lidt af på værelset om formiddagen, så jeg nåede først Tourmon, byen ved Hermitage, til frokost. Lige på den anden side af floden ligger tvillingebyen Tain-l`Hermitage lige for foden af Hermitagebakken.

Jeg ville jo se Hermitagebakken, helst oppe fra, så jeg fandt en vinrute, som snoede sig op ad bjerget. Jeg kom helt op til toppen og fik en fantastisk udsigt ned over de stejle skåninger, helt ned til Rhone, der gravede sig gennem landskabet ud til en slette syd for byen og selvfølgelig videre til Middelhavet.

Omme bag bakken ligger en lille søvnig landsby, som har lagt navn til hele vinområdet, - Crosez-Hermitage. Noget af vinen derfra er måske lige så gode som Hermitage selv, - men man kan bare ikke vide det, før man har taget proppen af flasken. Jeg kørte lidt rundt på de små veje og endte til sidst i byen igen, hvor jeg lige var inde i en enkelt butik for at smage deres vine.

    
            Udsigt fra Hermitagehøjen
        
            Vinterrasse på Hermitage
        
            Crosez-Hermitage

Plan de Dieu

Dagbog fra 18. april 2015

Jeg kom pludselig i tanker om Violes, hvor jeg engang havde en fantastisk smagning til deres vinfest. Måske kunne jeg finde nogle af deres "Plan de Dieu" vine. Det er et ret nyt AOC, - kun 10 år. Jeg kørte ud og fandt Domaine des Favards. Det er et stort sted og de har også en campingplads. Jeg ankom ved kl. 13:30, men der var middagslukket. Det vender jeg mig nok aldrig til. Nå, jeg slappede af på den lokale café midt i byen. Sikkert også den eneste.

Da klokken var over to kørte jeg derud igen. Damen der tog imod kunne ikke andet en fransk, så hun fik fat i fruen i huset. Jeg ville gerne smage hele deres sortiment af røde vine. Her skal jeg sige til de vinuvidende: At smage er ikke det samme som at drikke. Man snuser og smager måske lige en enkelt gang.

Det viste sig, at være rigtig interessant. Jeg sluttede af med tre "Plan de Dieu", fra henholdsvis fra 2010, 2011 og 2012. Det giver et virkeligt godt indtryk af vinen. Hold da op for gode vine. Det tror jeg, de bliver det nye store! De koster kun det halve af en Gigondas. Nå, det spolerer amerikanerne og kineserne nok snart. Indtil da, nyd "Plan de Dieu". Der kom en enkelt i rygsækken til aftenen.

Rasteau

Dagbog fra 18. april 2015

Jeg trillede videre mod Rasteau, også en vinby, men lidt længere nede af skalaen. Jeg havde lavet en madpakke, som jeg spiste på torvet. De påstod på et skilt, at de havde et vinbibliotek allerhøjest oppe i byen. Den har kun åbent nogle få dage om ugen, viste det sig, men jeg gik da lidt rundt og nød udsigten. Jeg kørte videre for at finde noget vin at smage. Jeg synes, det er interessant at finde alternativer til de store etiketter. Tit finder man gode alternativer, men til lavere priser. Det gjorde jeg så ikke i Rasteau.

Jeg fik ikke smagt meget, men de har tydeligvis fundet et andet forretningsprincip: Ud med vinen til kunderne, så hurtigt som muligt. Jeg er ikke sikker på det er den rette strategi, - hverken set ud fra vinsynspunktet, men heller ikke økonomisk. Det var det dengang, da renten var høj, men i dag kan det jo godt være at lagringen af vinen giver et bedre forrentning end banken eller obligationer gør.

    
            Udsigt fra Rasteau
        
            Udsigt over byen
        
            Dansk Diplom

Sablet

        
            Sablet
        
            Sablet
        
            Sablet fra Seguret
        
            Seguret