Jens Elbæk
Hjem Ferie
Computer
Sprog
Musik
Geografi Vin Chaos (En) Game of Life (En) Sudoku (En) Solceller

Arter og sorter

Vin er lavet af vindruer, så kirsebærvin er ret beset ikke vin, men en alkoholisk frugtdrik. Der er hovedsagelig to typer vin: hvidvin og rødvin. Hvidvin laves næsten altid af grønne druer og røde vine laves af blå druer, men man kan faktisk lave hvidvin af blå druer, så skal man bare ikke lade skalden ligge sammen med druemosten, så den kan trække farve.

Vinplanten er arten Vitis vinifera. Der er mange sorter af Vitis Vinifera og det er dem, som vi omtaler som forskellige vin.

Hvidvin til afkøling
Hvidvin til afkøling

Dyrkning og fremstilling

Vinplanterne bliver klippet næsten helt ind til stammen hver vinter, men i løbet af foråret kommer nye grene med små, næsten usynlige blomster frem. Disse blomster bliver til klaser af druer i løbet af sommeren og om efteråret høstes druerne og køres ind til pressen og bliver til most. Mosten hældes i tanke og gærceller går igang med at omdanne sukkeret til alkohol. Der sidder allerede gærceller på drueskallerne og nogle producenter nøjes med disse, men andre tilsætte rendyrket gær. Alkoholprocenten skal over 7%, - kan variere fra land til land, - for at kunne kaldes vin. Den øvre grænse for naturlig gæring til alkohol er ca. 16%.
Nogle vine gennemgår også en anden gæring, - kaldet den malolaktiske gæring, som omdanner frugtsyren til mælkesyre, som giver en blødere (og mindre sur) vin.

Til sidst lagres vinene på træfade for at udvikle vinene. Det gælder både hvide- og røde vine, - men dog oftest røde vine. Der er også flaske lagring, hvor vinen selv udvikler sig uden hjælp udefra.

Vin i blomst
Vin i blomst

Druer og vin

Mange af rødvinene, som du køber, er en blanding af flere druesorter. I Bordeaux er det blandinger af Cabernet Sauvignon, Merlot og andre. Pinot Noir blandes dog sjældent med andre.

Hos de hvide vine er det som oftest vine af kun en sort, - f.eks. Chardonney eller Riesling. Disse vine kan kaldes "variatalvine". Rosévine er ikke en blanding af grønne og blå druer, men derimod en vin af blå druer, hvor mosten kun har ligget med skallen i meget kort tid, - måske få timer.

Rosé
Rosé

De vigtigste druer, og deres vigtigste områder, er:

Klaser af Riesling
Klaser af Riesling
Klaser af Pinot Noir
Klaser af Pinot Noir

Prisen på vinen

Vin er et landbrugsprodukt, men det er mere end det. Det er også kunst og kultur. Vi har billeder og skulpturer til øjnene og musik til ørerne. Mad og vin er til smagssanserne og vi ved vel egentlig godt, at mad er kunst. Det er vin også og vin fåes i mange kvaliteter. Et utal af selvudnævnte vineksperter og vinjournalister vurderer vin. Det kan de roligt gøre, for smag og behag er jo individuelt, - eller er det. De er i hvert fald blevet enige om en karakterskala, som går fra 1 til 100, - eller rettere fra 80 til 100, hvor 100 selvfølgelig er det bedste. Prisen afhænger af kvaliteten og udbudet. Desværre er det som regel sådan, at gode vine laves i færre flasker. Det skyldes mindre marker og mindre udbytte pr. m². Så derfor er der ikke en direkte sammenhæng mellem kvalitet og pris. Desværre er der også en tredje indflydelse på prisen, - nemlig samlermani og investeringer. Nogle velhavere køber vin som investering. De har ingen viden om vin og ingen smag for vin, - kun mange penge.

Alt i alt har dette betydet, at du ikke får dobbelt kvalitet, hvis du køber en dobbelt så dyr vin. Jeg har derfor "opfundet" denne graf til at beskrive, hvad jeg lige har forklaret. Den viser sammenhængen mellem point i vinliteraturen og prisen hos vinhandlere.

Nu er det så op til dig at afgøre, hvad du vil betale for en given kvalitet og hvor din pris-grænse går. Måske vil du ikke give mere end 100kr for en flaske, andre vil måske give op til 500kr for en flaske for at få den lidt bedre kvalitet. Det er meget individuelt og personligt.

Lur mig, om ikke din pris-grænse øges, hvis du drikker vin og gerne vil smage bedre og andre slags vine. Min pris-grænse er vel krøbet op på ca. 200kr. Men det må du ikke sige til nogen.

Smagen af vin

Mange vinjournalister vil gerne beskrive vinen, som de anmelder og det kan der komme nogle virkelig vidtløftige beskrivelser ud af. Især bær bruges til at beskrive duft og smag, men du kan også komme ud for kryderier, som f.eks. peber og lakrids. Meget ofte kan jeg ikke finde det hverken i duft eller smag, men jeg har fundet ud af, at man kan bruge beskrivelserne, som en slags kodesprog.

Næste gang du køber en vin, hvor der måske står en beskrivelse på bagetiketten eller du har læst den i en artikel, så prøv at huske hvilke bær, kryderier og andre beskrivelser, der er brugt om vinen, og sammenhold dem med hvad du smager i vinen. Efterhånden har du samlet en kode-liste, så du kan afkode disse kryptiske beskrivelser af vinen. Du får lige lidt af min overordnede liste:

Mørke og sorte bær
Mørk og kraftig rødvin.
Røde bær
Lettere rødvine
Blomster
Krydrede hvidvine
Lyse bær og frugter
Lettere og delikate hvidvine



Efter to sekunders søgning på nettet fandt jeg denne beskrivelse:

Men duften er fyldt med bær. Der er tydelige kirsebær i duften. Som tangerer mod kirsebærsten. Der er også røde frugter, som toner frem. Rigtig frisk og indbydende i duften. Stram og enkel i sit udtryk. Frugten rammer med det samme i smagen. Men det gør en pebret tørhed også. Den kommer bragende og overhaler frugten med sit sug i kinderne, som følges af høj syre samt masser af provenkalske krydderier. Man mærker ligefrem hvordan syren for mundvandet til løbe.

Diagram om sammenhængen mellem pris og kvalitet
Diagram om sammenhængen mellem pris og kvalitet

Vin til mad

Skal man have vin til maden eller mad til vinen? Og hvilken type vin skal vi vælge? Hovedreglen er, at du skal lade sovsen bestemme: Hvidvin til lys sovs og rødvin til mørk sovs. Det var så hovedreglen, - men der selvfølgelig et utal af undtagelser. Er du i et hvidvinsområde, så drikkes der hvidvin til alle retter. Du kan også komme ud for at skulle drikke rødvin til fisk!! Det går fint begge dele, for det afhænger af vintypen. Lette rødvine er udmærkede til fisk og kraftige hvidvine kan godt klare noget oksekød. Prøv at drikke hvidvin til ost. Husk, - ingen undtagelser uden regler. Men du skal kende reglerne.

Så er der lige temperaturen på vinen. Traditionen siger, at hvidvinen i køleskabet og rødvinen på radiatoren. Stop det! Vi drikker hvidvinene for kolde og rødvinene for varme. Hvis du skal have en hovedregel så server vinen på 18°. Hvidvinen måske et par grader koldere. Husk, at det er lettere at varme en vin op i glasset end afkøle den. En god vin, - hvid eller rød, fortjener en højere temperatur, men aldrig over stuetemperatur (21°).

Der findes vintyper, som jeg ikke har omtalt. De vigtigste er dessertvine og "bobler". Dessertvinene er selvfølgelig til søde desserter, men prøv en meget sød vin til "Blå ost". Det smager fantastisk. "Bobler" (Champagne/Cava/Cremant osv.) kan bruges til al mad, siger man, men jeg foretrækker det som aperitif eller i stedet for hvidvin.

Opbevaring

Det siges at danskerne er ret gode til at gemme vine, - fra fredag til lørdag.
Lad os lige få det på det rene: Dårlige vine bliver værre af at blive lagret. Gode vine kan blive bedre. Hovedreglen for rødvine er, at vine med meget tanin/garvesyre bliver meget bedre af at blive lagret i måske 5 år.

Hvidvine skal som regel ikke lagres. De skal drikkes friske. Jeg har imidlertid lige delt en flaske Grand Cru Riesling fra Alsace fra 1985 med nogle venner. Den var altså 40 år gammel. Den smagte fantastisk.

Kend reglerne og nyd undtagelserne


Hvordan drikker man vin?

(ironi kan forekomme)

Dagligdag

Det er bestemt ikke så nemt, som det lyder. Det er afgørende, hvordan du holder om glasset. Det fortæller alt om din indstilling til vin. Hvis du sidder i et uformelt selskab, hvor der drikkes alt muligt, så skal du ikke koncentrere dig om drikkevaren, men om selskabet. Du holder om koppen på glasset, så du ikke spilder.

Holder om koppen af glasset
Holder om koppen af glasset
Selskab

Ved finere selskaber, hvor værterne disker op med dyre vine skal du kvittere ved at tage vinen alvorligt. Det gør du ved at holde om stilken på glasset. Så kan du skylde vinen rundt i glasset, så den dufter bedre og du fedter ikke koppen. Du bemærker farven på vinen, dufter til den og smager på den og nikker anerkendende til værterne. Når det er gjort, kan du fortsætte selskabet.

Holder om stilken på glasset
Holder om stilken på glasset
Vinsmagning

Du er kommet til en vinsmagning. Her skal du koncentrere dig om vinen og du skal helst vise din viden om vin, så du kan komme højere op i hirakiet af vinsnobber. Her spiser vi ikke noget, - måske bortset fra tørt brød. Når du får vinen i munden, så sluprer du, så vinen iltes og du bedre kan smage nuancerne. Du holder her ved glassets fod. Det ser elegant ud og adskiller dig fra begynderne. Det fungerer lige så godt, som at holde om stilken, men det sender bedre signaler; - du tilhører vinsnobberne. Pas på, at du ikke mister respekt, hvis du taber glasset, når du skal sætte det på bordet.

Holder på foden af glasset
Holder på foden af glasset

Vinrejser

Min store interesse for vin har betydet, at jeg har besøgt mange vinområder. Det kan virkelig anbefales. Vindistrikter er velhavende områder, hvor, i sagens natur, solen skinner meget. Mange vinproducenter tager imod besøg og giver smagsprøver, selv hvis man ikke har anmeldt sin ankomst. Det kan dog anbefales, hvis man skal besøge en stor og berømt producent. Jeg har skrevet dagbog og der er uddrag af disse fra hvert område. Jeg skriver ikke om områder og producenter, jeg ikke har besøgt.
Klik på en af landene nedenfor og læs om dem. Klik på landkortene for at se en forstørrelse.

Vin-quiz

En vinquiz (måske) for sjov

Brasilien

Vale dos Vinhedos

Cave do Sol

Fra dagbogen lørdag, 12. februar 2022
Lidt over 100 km nordvest for Porto Alegre ligger et vinområde kaldet Vale dos Vinhedos, som hovedsageligt er grundlagt af italienere. Som i alle vinområder, er der en vinrute (RS 444), som vi kørte ind på. Det første sted vi stoppede var hos Cave do Sol. Et stort og pænt sted og vinene var gode. Jeg prøvede to hvide først og derefter fire røde. Alle vine er lavet af kun én druesort og jeg lærte en ny, - Marselan: En krydsning af Cabernet sauvignon og Grenache. Den er hjemmehørende i sydfrankrig, men brasilianerne har åbenbart taget den til sig. Laura på 5 år fik serveret druesaftevand, som så købte en flaske af. Et par af Eriks venner stødte til, mens jeg var ved at betale for mit køb. De fulgte med, men var ikke interesseret i vin.
Vinhuset - Cave do Sol
Vinhuset - Cave do Sol
Vandkunst hos Cave do Sol
Vandkunst hos Cave do Sol
Udstillede vintønder hos Cave do Sol
Udstillede vintønder hos Cave do Sol
Flasker fra Cave do Sol
Cave do Sol - Eksempel på vin
Fra dagbogen lørdag, 12. februar 2022
Selvom de fleste vingårde er grundlagt af italienere, så stødte jeg ikke på Sangiovesedruen, men det andet sted vi var hos, var en italiener, der stammer fra det nordøstlige Italien. Firmaet hed Vinicola Barcarola og han fulgte sine italienske rødder og dyrker typiske druesorter fra hjemstavnen. De var måske lidt specielle, men omvendt synes jeg rigtig godt om vinbønder, der holder ved lokale druer og en tradition. Druerne var Teroldego, Rebo og Lagrein. Vi smagte også en "Amarone" som virkelig smagte som en Amarone, men den kostede også 350,- (420,- kr). Druerne til en Amarone skal tørres efter høst og inden presning, men hans andre druer fik også lov til at hænge et stykke tid efter de var modne. Det gav også en kraftigere og mere fyldig vin. En dejlig oplevelse.
Vinhuset - Barcarola
Vinhuset - Barcarola
Bacarola - Vinbutik
Bacarola - Vinbutik
Vinudvalget hos Bacarola
Vinudvalget hos Bacarola
Fra dagbogen lørdag, 12. februar 2022
"Den næste skulle være en ret fin vinmager. "Lidio Carraro". Jeg kiggede lidt på marken lige ved siden af, hvor de havde stillet plukkekasser frem til høsten. Vi blev henvist til vor eget lille smagerum, hvor en ung fyr gennemgik firmaets historie og politik. F.eks. brugte de aldrig lagring på træ. De ønskede det originale udtryk fra druerne. Jeg ville meget gerne smage deres Pinot Noir. Denne drue viser meget om vinbondens strategi og evner til at lave vin. Jeg forventede en kraftig, lidt marmeladeagtig og mørk vin, men fik lige det modsatte. Meget lys, næsten roséagtig, svag duft og smag. Underligt. De næste var lidt på samme måde, dog kraftigere. De har sikkert skruet noget ned for skindkontakten under presningen for ikke at lave alt for taninagtige vine. Her mener jeg nu, at lidt fadlagring kunne have have givet dem mulighed for lidt kraftigere vine, men meget interessant tilgang til at lave vin.
Alle vinene var dyre og havde ikke nogen sammenhæng med kvaliteten. Erik fortalte, at de havde været med til at sponsere en sportsbegivenhed og var derfor blevet "berømte". Normalt er prisen en god ledetråd for kvaliteten, men altså ikke her. Desværre tog hele seancen lidt over en time, så damerne ventede udenfor i varmen og blev noget utålmodige. Ganske forståelig, men de gik med til endnu en kort smagning.
Vinhuset - Lidio Carraro
Vinhuset - Lidio Carraro
Lidio Carraro - Vinmarker
Lidio Carraro - Vinmarker
Lidio Carraro - Klar til høst
Lidio Carraro - Klar til høst
Fra dagbogen lørdag, 12. februar 2022
Erik fandt en vinbonde, der stadig havde åbent for smagning. Stedet hedder Vinicole Dom Bernardo. Det skulle vise sig som en meget behagelig overraskelse. Igen en meget lille vinbonde, som blandt andet brugte Syrah-druen. Den lavede en meget kraftig vin, men den kostede også knap 200kr. Det er meget dyrt i Brasilien, men vel egentlig prisen værd, set med danske øjne. Alt i alt har det været en fantastisk vintur, som virkelig har åbnet mine øjne for Brasiliens vinproduktion. Vinene kan nok ikke købes i Europa, - måske endda ikke udenfor Brasilien.
Vinhuset - Dom Bernardo
Vinhuset - Dom Bernardo

Frankrig

Alsace

Druer

Alsace adskiller sig som vinområde fra resten af Frankrig ved at de fokuserer på enkeltdruevine og at de skriver druens navn på flasken. I de andre franske vinområder, skal man vide hvilken drue eller druer, der er brugt. De tilladte druer er:

Grand Cru

Inden for de seneste 50 år, har Alsace også indført Cru-betegnelser for de bedste vinmarker. Der er seks druer, der kan komme i en Grand Cru-flaske.
Hunawihr Vinmarker
Vinmarker ved Hunawihr
Borg
En af de mange borge
Ribeauville - Clos de Zahnacker
Ribeauville - Clos de Zahnacker
Vinstok i Alsace
Vinstok i Alsace
Vinmarker ved Keysersberg
Vinmarker ved Keysersberg
En af de mange smukke gader
En af de mange smukke gader

Bordeaux

Bordeaux adskiller sig fra (såvidt jeg ved) alle andre vindistrikter ved at have kæmpe imponerende slotte, hvis eneste formål er at eje vinmarkerne omkring dem. Faktisk er det mest på den "venstre" bred af floden. På højre bred er der også slotte, men ikke i samme omfang. Bordeaux adskiller sig også ved at vinene gror på flade marker. Det er måske det eneste sted, jeg har set, hvor det er tilfældet. En undtagelse er måske Chateau Neuf de Pape ved Rhone.

Kort over Bordeaux
Kort over vinområderne i Bordeaux (klik)
Torvet i St. Emilion
Torvet i St. Emilion
28. april 2024 - Højre bred
Jeg har aldrig set så mange vinbutikker på så lille et område, som i St. Emilion, - alle med et så ensartet sortiment. Jeg forsøgte at tælle butikkerne, da jeg skulle op i den anden ende af byen for at købe ind til morgenmad, frokost og/eller aftensmad. Det har de end ikke fundet plads til inde i den gamle by. Der var også en slagter der, så nu kunne jeg endelig få paté. Det ved de end ikke hvad er i Spanien og Italien. Fransk paté er et helt andet univers end dansk leverposteg, - selvom oprindelsen vist er det samme.
Jeg valgte at køre op langs den højre bred af Dordogne. Jeg kørte efter byerne en efter en. ørst kom Pommerol og Chateau La Fleur-Pétrus, som en borgmester Brixtofter drak litervis af. Det blev også hans Waterloo. Ude i marken stod nogle "vindmøller", som faktisk ikke er vindmøller, som vi forstår det. De laver vind. Det er især i det tidlige forår, hvor vinen blomstrer, men hvor der så også kan komme frost. Så starter de vindmøllen og blæser den kolde luft mellem planterne væk. I Chablis i Bourgogne tænder de bål i vinmarken af samme årsag. Det er vist mere imponerende.
Turen fortsatte til Lalande-de-Pommerol. Jeg kørte langsomt langs vinmarkerne, som her ligger tæt. Derefter Fronsac, hvor jeg holdt ind og gik en tur ned til floden og så mig lidt rundt. Man kan godt se på antallet af vinmarker, at man kommer længere væk fra St. Emilion. Vinene her nord på er ikke så eftertragtede og dyre, som mod syd ved St. Emilion. Til sidst kom jeg til Bourg, hvor jeg spiste frokost på La Plaisance. Dagens menu på tre retter koster 25€ og så skal man selv vælge vinen til fra en selvbetjeningsautomat.
Kort over Fronsac
Kort over Fronsac
Château Petrus
Château Petrus
Château Petrus' vindmølle mod frostskader
Château Petrus' vindmølle mod frostskader
Selvbetjeningsatomat til vinsmagning
Selvbetjeningsatomat til vinsmagning
29. april 2024 - Venstre bred
I går så jeg højre bred, hvor der ikke er så mange slotte. Det ligner et normalt vinområde, - bortset fra at vinområderne i Europa ligger i meget bakkede landskaber, - ja, endda i meget stejle områder. Det er overhovedet ikke tilfældet i Bordeaux. Mange steder er det fladt som en pandekage og jorden er ikke stenet, men kunne godt ligne almindeligt landbrugsjord. Der ligger da også græsmarker, kornmarker og skove, hvor vinmarker har klemt sig ind. Dog mest i de mindre kostbare vinområder.
I dag kørte jeg over på den anden side af Gironde, som floden hedder inden den løber ud i Atlanterhavet. Så nordpå. Det første slot jeg stødte på var Chateau Palmer i Issan. Jeg var imponeret. Der skal mange penge til at have dette slot. Der er tydeligvis folk ansat til at vedligeholde bygninger og have. Men det skulle blive "værre". Jeg kørte efter de byer, som jeg kan huske, så måske har jeg ikke fået alle med.
Det mest imponerende slot blev nu Chateau Pichon Baron i Pauillac. Jeg var ved at tabe underkæben. Slottet ligger lige syd for byen og lige nord for byen ligger Chauteau Mouton Rotchschild. Det blev en noget anden oplevelse. Der er også et stort slot, men det er så afskærmet af bygninger og hegn, at man overhovedet ikke kan se slottet. Jeg gik rundt om komplekset, men kunne blot se spiret. Noget skuffende. De kan selvfølgelig også være ligeglade med os fattigrøve, der ikke har råd til at købe deres vin, - eller i det hele taget få lov til at købe vinen. Der ligger rigtig mange slotte i Medoc, især ved Pauillac, - nærmest kun med en km mellem dem.
Château Palmer
Château Palmer
Château Pichon Baron
Château Pichon Baron
Château Mouton Rothschild
Château Mouton Rothschild
1. maj 2024 - Sydpå
Nu bliver det altså sidste tur i Bordeaux. Jeg er ved at have set nok af store slotte og dyre vine. Man skulle jo tro at beboerne i byerne er velhavende, men det er de ikke nødvendigvis. Slottene er ejet af rige folk i storbyerne eller af kæmpe firmaer, som har ansat eksperter udefra. Beboerne omkring slottene får måske lov til markarbejdet.
Jeg ville se to slotte syd for Bordeaux i dag. Den første er Haut-Brion. Igen et 1. klasses slot, - altså i superligaen, som de andre nord for Bordeaux. Den ligger nu et mærkeligt sted, næsten inde i forstæderne, - lidt som var det lige op af Gellerup. Man kan selvfølgelig ikke komme ind, men man får da en fornemmelse at rigdommen.
Så kørte jeg videre til Sauterne og Chateau d'Yquem. Slottet ligger omkring 50 km syd for Bordeaux. De laver næsten udelukkende sød dessertvin. Igen selvfølgelig til mange tusind kroner pr. flaske. De danner en slags benchmark for hvordan en sød vin skal være. Druerne hænger meget længe og venter på at blive angrebet "nobel råddenskab", en mug, der får vandet til at forsvinde i druerne og når de så bliver presset er saften utolig sød og muggen har efterladt sig en eftertragtet bismag. Ch. d'Yquem er også lukket, men de har da en butik/show room. Ret imponerende med udstilling af flasker vin fra forskellige årgange. Jeg gik lidt rundt om slottet, men også her er det ret begrænset, hvad man får lov at se.
Frk. Garmin valgte en anderledes tur hjem. Jeg troede, jeg skulle på motorvej, men det blev almindelig vej tværs over Entre-Deux-Mers, som er området mellem de to floder Garonne og Dordogne.
Her laves meget hvidvin og til fornuftige priser. Det gik lidt sent op for mig, at jeg skulle den vej, men fin tur.
Jeg kom forbi udlejerens vinbutik (Butique Vins) og jeg blev inviteret ind til en gratis smagning. En ung mand skænkede og fortalte. Han forklarede det lidt indviklede klassificeringssystem her i St. Emillon. Jeg vil se, om jeg kan huske det. Fra laveste til højeste klassifikation:
  • St. Emilion
  • St. Emilion Grand Cru
  • St. Emilion Grand Cru Classè
  • St. Emilion 1er Grand Cru Classè b
  • St. Emilion 1er Grand Cru Classè a
Det med a og b forstod jeg ikke helt, men der var vist kun 3 vingårde, som var kommet op i a. Alle klasifikationer bliver vurderet hvert 10. år med mulighed for op- og nedrykning. Der er åbenbart lige så mange klassifikationssystemer i Frankring, som der er vindistrikter. Jeg smagte 4 røde vine. Han ville ikke fortælle prisen. Jeg skulle bare smage og nyde. Det gjorde jeg virkelig også. Der var altså stor forskel, - mere end jeg havde forventet. Bagefter spurgte han så hvilken jeg bedst kunne lide og det blev nr. 3, som også var den dyreste. Prisen var vist noget over 50€.
Château Haut Brion
Château Haut Brion
Château d'Yquem
Château d'Yquem
Château d'Yquem - Udstilling
Château d'Yquem - Udstilling

Bourgogne

Bourgogne er lidt af et kludetæppe af distrikter, områder, byer og marker. Her kommer lige et forsøg på at strukturere geografien. Bourgogne er en administrativ enhed i Frankrig, som engang var et selvstændigt rige, og er, som vinområde, verdensberømt og deres vine forsøges efterlignet verden over. Her kommer en liste over hovedregionerne fra nord til syd i Bourgogne:

  • Chablis
  • Côte d_Or
  • Côte Chalonnaise
  • Mâconnais
  • Beaujolais

I daglig tale mener man Côte d_Or, når man omtaler Bourgogne, for det er der, de berømte vine kommer fra. Côte d_Or er delt i to:

Côte de Nuits
Hovedsageligt røde vine
Côte de Beaune
Både røde og hvide vine

Vinmarkerne i Bourgogne klassifiseres i følgende orden:

  • Grand Cru
  • Premiere Cru
  • Village
  • Bourgogne

De altoverskyggende to druesorter i Bourgogne er Pinot Noir til rødvine og Chardonnay til hvidvine, men der er andre.

  • Pinot Noir
  • Gamay
  • Chardonnay
  • Aligote

Côte de Nuits

Kort over Côte de Nuits
Kort over Côte de Nuits
Chambertin Clos de Beze
Chambertin Clos de Beze
Richebourg
Richebourg

Côte de Beaune

Kort over Côte de Beaune
Kort over Côte de Beaume
Gamle flasker
Gamle flasker
Vinkælder i Volney
Vinkælder i Volney
Montrachet
Montrachet

Chablis

Kort over Chablis
Kort over Chablis
Vinmark i Chablis
Grand Cru marker i Chablis
Caves Tremblay
Stedet for vinsmagningen
Helt ny vin
Den nye vin

Cahors

Lidt kongelig har man da lov at være, så dagens udflugt skulle gå til Chateau de Cayx i Cahors, - kongefamiliens sommerhus i Frankrig. Ret beset var det vel egentlig Henriks sted, men Margrethe har da også været der. Der er 150km fra St. Emilion, men Google siger, at det tager 2½ time at køre dertil. Kan det nu passe? Ja, det kan det! Den første by, jeg kom til var Bergerac, som er hovedbyen i vindistriktet af samme navn. Det er faktisk et stort vindistrikt og et smukt et af slagsen. Bølgende bakker med skove og marker ind imellem vinrankerne. Pludselig så jeg et skilt mod en borg kaldet Chateau de Biron. Jeg drejede af og kørte få km til jeg så et stort slot på toppen af en bakke. Jeg kørte derop, spise min madpakke på en bænk og gik så op i borgen. Den var åben og gratis. Der er en fin udsigt derfra. Også ned på landsbyen, som den skulle beskytte under de mange krige i Europa dengang. Jeg nåede lige at se slotsgården inden de lukkede kl 13 og så gik jeg ned til den meget hyggelige og romantiske landsby.
Kort over Cahors
Kort over Cahors
Vinetikette - Chateau de Cayx
Vinetikette - Chateau de Cayx
Vindistriktet Bergerac
Vindistriktet Bergerac
Cahorsvine er lavet næsten udelukkende på Malbec-druen, - en kraftig type og den er blevet Agentinas nationaldrue. Den er nemlig god til kraftig oksekød og det spiser de meget af derovre. Jeg tillod mig en vandring omkring slottet. Der var ikke spærret af. Så må man godt gå der, sluttede jeg. Der er opstillet mange af Henriks skulpturer. Han var faktisk ret god til det, men jeg er ikke sikker på, jeg ville have dem stående til pynt.
Chateau Cayx
Chateau Cayx
Chateau Cayx
Chateau Cayx
Chateau Cayx - Haven
Chateau Cayx - Haven

Champagne

Champagnemetoden
Huset Michel Genet
Huset Michel Genet i Champagne
Anden gæring på flaske
Anden gæring på flaske
Remuage
Remuage

Jura

Vinmarker i Jura
Vinmarker i Jura
Domaine Jacques Tissot
Domaine Jacques Tissot
Domaine Jacques Tissot: Arbois-Poulsard-Grand Reserve-2019
Domaine Jacques Tissot: Arbois - Poulsard - Grand Reserve - 2019

Loire

Saumur

Vinmarker i Saumur
Vinmarker i Saumur
Clos des Cordeliers
Clos des Cordeliers
Der er mange balloner i Saumur
Der er mange balloner i Saumur

Provence

Provence er Rosé
Provence er Rosé

Bandole

Dagbog fra 18. juli 2012
Vi skulle til Bandol for at smage områdets vin to steder. Et om formiddagen ved Domaine de La Garenne, leverandør til Per Lorentsen og om eftermiddagen, en af områdets største producenter: Ott. Vi kørte hver for sig, for med GPS er det jo ikke længere nødvendigt at følges ad. Vi kom sidst, for vores frk. Garmin ville have os igennem Toulon, så vi ankom først kl 11:10 og adressen på brochuren var ikke den rigtige, men heldigvis var der skilte der ledte os til den rigtige adresse.
Ejeren var på ferie, men hans forkarl gjorde et udmærket job med at fortælle om vinene og jeg fik da også lov at smage 2011 direkte fra tønden. Jeg købte pænt mange flasker, 24 faktisk. 6 hvide, 6 rosé, 6 røde Bandol og 6 røde Vin de Pays. Der var købt ind til frokost og jeg havde få to magnum rosé i rabat, så vi slog os ned lige i nærheden i skyggen af nogle træer i en vinmark og spise vor medbragte. Anden smagning skulle vise sig at være en udfordring at finde, faktisk for stor en udfordring. Adressen var igen meget unøjagtig, så vores GPS'er kunne ikke finde stedet.
Til sidst opgav vi og fandt smagested for Bandolvine i Le Castellet. Meget fin udsigt over vinmarker og Middelhavet i det fjerne. Den unge fyr ved skranken var allerede godt inde i det franske arrogancesystem, så han ville maksimalt tillade 4 smagende. Det måtte vi så affinde os med og vi kunne kun smage én hvid, to rosé og to røde. Da vi så ville købe, gav kan os nogle med en anden etikette. Jeg spurgte til det og han sagde at de var ”similar”. Efter nogen diskussion skulle jeg ikke have nogen af dem, vi havde smagt én vin og han sælger os en anden. Det er grænsende til svindel. Jeg bestilte tre af den anden røde, men kunne kun få to. De sidste sagde han. Det var nok til gengæld rigtigt.
Domaine de la Garenne
Domaine de la Garenne
Vinsmagning
Vinsmagning
Vinlager
Vinlager

Sainte Roseline

Dagbog fra 23. juli 2012
Området ligger lige syd for Draguinan og kaldes Dracénie. Der er vinstokke over alt, med lidt skov imellem. Det siges at vinmarkerne er særdeles gode brandhegn, så de omfattende skovbrande ikke fortærer alt. Ved vejen står store reklameplancher der indbyder til smagning og selvfølgelig køb af vine, - egentlig meget som Alsace. Jeg var lige igennem Le Muy, som er meget kedelig. Så videre for at finde Château Sainte-Roseline. Jeg forestillede mig, at det var en by, men efter en omkørsel viste det sig at være et omdannet kloster med tilhørende kapel, hvor Roselin har ligget balsameret i 700 år. Google Map.
Der var nu lukket, så hende kunne jeg ikke hilse på. Til gengæld havde vingårdens butik åbent for smagning. Det var en yderst moderne og flot butik, med vin på oplyste hylder og en skranke, hvor to piger servicerede de interesserede kunder. Jeg ville kun smage hvide og røde. Jeg havde ikke fået andet en rosé i flere dag og det var jo hvide og røde, jeg ville have med hjem. Hun stillede fire flasker hvide foran mig, så kunne jeg bare forsyne mig selv. Det blev den tredje. Den kostede ca. 10 € hvor nr. 4 kostede 20€ og forskellen var minimal.
De tilbød en tur i deres ”kælder” kl. 14:30. Det sker kun en gang om ugen, så jeg var vel heldig. Jeg kunne lige nå at spise frokost inden, så af sted efter noget mad. Det skulle vise sig sværere end ventet. Byerne her er meget øde, men i Le Muy var der noget der lignede et udendørs cafeteria, men som skulle vise sig at servere en aldeles fin Salat Italienne. Vel tilbage i Saint Roselin blev vi introduceret til deres vin på fransk, hollandsk og lidt engelsk. Hun fortalte det sædvanlige om vinfremstilling og da jeg spurgte lidt ind til gæringsprocessen fik jeg at vide at spørgsmålet var for teknisk. Franskmænd er forrygende til at få vendt et spørgsmål, som de ikke kan svare på, til at få spørgeren til at føle sig dum og ubehøvlet. De har drevet arrogancen til næsten perfektion. Nå, ellers var rundvisningen ikke noget stort, - masser af stål- og træfade.
Hovedbygningen
Hovedbygningen
Reception
Reception
Udstilling
Udstilling
Kælder
Kælder
Vinmark
Vinmark

Rhone

Chateau Neuf de Pape

De berømte sten
De berømte sten
Vinmark
Vinmark
Chateau Neuf
Chateau Neuf

Cote Rotie

Cote-Rotie
Cote-Rotie
Cote-Rotie ligger ved Rhone-floden i det østlige Frankrig; lige syd for Lyon ved byen Vienne. Navnet betyder "De riste skråninger" og skrå er de i hvert fald. Her er det udelukkende druen Syrah, der hersker og giver de mest indbydende vine. Slet ikke som de meget kraftige og bastante Shiraz-vine fra Australien.
Dagbog fra 20. april 2015
Hvert vindistrikt har sine topnavne. Bordeaux har Chateau Lafite, Bourgogne Chambertin og i Rhone er det Cote Rotie. Kun Bordeaux har slotte. Alle andre steder er det små "vinbønder". De bor sikkert i Paris på de dyreste adresser, men her på egnen er de "bare" en lille vinbonde.
Cote Rotie er den "ristede skrænt" og den er både skrænt og ristet. Hældningen er nærmere lodret end vandret og det der så vender mod syd, koster nok over 500kr flasken. Det kan så undre, i hvert fald mig, at byerne, som her Ampois, er så ualmindelig kedelige. Jeg kørte ad en vej op gennem skrænterne og fik nogle fantastiske udsigter.
Længere oppe er det bare "kedelig" landbrugsland, men altså meget smukt alligevel, - især når man savner den danske sommer. Der er frodigt græs, gule rapsmarker (måske sennep). Vel nede i Ampois fik jeg en øl, på den "lokale" og traskede langs hovedgaden og smagte vin to steder. Det var dog inkl. Cote Rotie, men ellers var der intet, der kunne afsløre denne by, som den by der er nærmest på en af verdens dyreste vine. Det er herfra druen Syrah stammer. Den, som australierne kalder Shiraz, men som slet ikke smager som en Syrah fra Cote Rotie.
Jeg kan godt tillade mig at være vinsnoppet, for jeg har ikke råd til Cote Rotie hjemme. Jeg drikker Crozes-Hermitage hjemme, hvis jeg endda har råd til den. Jeg havde allerede i Barolo fået anbefalet Fransois Vilarde her i Cote Rotie af La Cave i Them, der importerer fra Erbaluna, hvor jeg boede. Da jeg meldte mig til Vilarde, kunne de ikke finde La Cave i deres kunderegister. Jeg fik dog allernådigst en smagning, selvom de kun gør det efter forhåndstilmelding. De var faktisk ganske flinke og jeg købte en halv flaske af deres Cote Rotie.
Udsigt over Cote Rotie
Udsigt fra Cote Rotie
Terrassevin
Terrassevin
Guigals terrasse
Guigals terrasse
Rhone ved Cote Rotie
Rhone ved Cote Rotie

Gigondas

Gigondas
Gigondas
Gamle vinstokke
Gigondas - Gamle vinstokke

Hermitage

Dagbog fra 21. april 2015
Hermitagevinen er næsten som Cote Rotie, samme drue (Syrah), stejle skråninger, der vender mod syd og kun 1 times kørsel sydpå langs Rhone. Jeg havde slappet lidt af på værelset om formiddagen, så jeg nåede først Tourmon, byen ved Hermitage, til frokost. Lige på den anden side af floden ligger tvillingebyen Tain-l`Hermitage lige for foden af Hermitagebakken.
Jeg ville jo se Hermitagebakken, helst oppe fra, så jeg fandt en vinrute, som snoede sig op ad bjerget. Jeg kom helt op til toppen og fik en fantastisk udsigt ned over de stejle skåninger, helt ned til Rhone, der gravede sig gennem landskabet ud til en slette syd for byen og selvfølgelig videre til Middelhavet.
Omme bag bakken ligger en lille søvnig landsby, som har lagt navn til hele vinområdet, - Crosez-Hermitage. Noget af vinen derfra er måske lige så gode som Hermitage selv, - men man kan bare ikke vide det, før man har taget proppen af flasken. Jeg kørte lidt rundt på de små veje og endte til sidst i byen igen, hvor jeg lige var inde i en enkelt butik for at smage deres vine.
Panorama fra Hermitagehøjen
Panorama fra Hermitagehøjen
Udsigt fra Hermitagehøjen
Udsigt fra Hermitagehøjen
Vinterrasse på Hermitage
Vinterrasse på Hermitage
Crosez-Hermitage
Crosez-Hermitage

Plan de Dieu

Dagbog fra 18. april 2015
Jeg kom pludselig i tanker om Violes, hvor jeg engang havde en fantastisk smagning til deres vinfest. Måske kunne jeg finde nogle af deres "Plan de Dieu" vine. Det er et ret nyt AOC, - kun 10 år. Jeg kørte ud og fandt Domaine des Favards. Det er et stort sted og de har også en campingplads. Jeg ankom ved kl. 13:30, men der var middagslukket. Det vender jeg mig nok aldrig til. Nå, jeg slappede af på den lokale café midt i byen. Sikkert også den eneste.
Da klokken var over to kørte jeg derud igen. Damen der tog imod kunne ikke andet en fransk, så hun fik fat i fruen i huset. Jeg ville gerne smage hele deres sortiment af røde vine. Her skal jeg sige til de vinuvidende: At smage er ikke det samme som at drikke. Man snuser og smager måske lige en enkelt gang.
Det viste sig, at være rigtig interessant. Jeg sluttede af med tre "Plan de Dieu", fra henholdsvis fra 2010, 2011 og 2012. Det giver et virkeligt godt indtryk af vinen. Hold da op for gode vine. Det tror jeg, de bliver det nye store! De koster kun det halve af en Gigondas. Nå, det spolerer amerikanerne og kineserne nok snart. Indtil da, nyd "Plan de Dieu". Der kom en enkelt i rygsækken til aftenen.

Rasteau

Dagbog fra 18. april 2015
Jeg trillede videre mod Rasteau, også en vinby, men lidt længere nede af skalaen. Jeg havde lavet en madpakke, som jeg spiste på torvet. De påstod på et skilt, at de havde et vinbibliotek allerhøjest oppe i byen. Den har kun åbent nogle få dage om ugen, viste det sig, men jeg gik da lidt rundt og nød udsigten. Jeg kørte videre for at finde noget vin at smage. Jeg synes, det er interessant at finde alternativer til de store etiketter. Tit finder man gode alternativer, men til lavere priser. Det gjorde jeg så ikke i Rasteau.
Jeg fik ikke smagt meget, men de har tydeligvis fundet et andet forretningsprincip: Ud med vinen til kunderne, så hurtigt som muligt. Jeg er ikke sikker på det er den rette strategi, - hverken set ud fra vinsynspunktet, men heller ikke økonomisk. Det var det dengang, da renten var høj, men i dag kan det jo godt være at lagringen af vinen giver et bedre forrentning end banken eller obligationer gør.
Udsigt fra Rasteau
Udsigt fra Rasteau
Udsigt over byen
Udsigt over byen
Dansk Diplom
Dansk Diplom

Sablet

Panorama fra Sablet
Panorama fra Sablet
Sablet
Sablet
Sablet
Sablet
Sablet fra Seguret
Sablet fra Seguret
Seguret
Seguret

Italien

Barbaresco Barolo Roero Soave Toscana Valpolicella

Valpolicella

I 2017 tog jeg på min tredje MC-tur til et vinområde. Jeg havde været i Barolo og nydt det, men jeg vidste, at der ved Verona lå et vindistrikt kaldet Valpolicella. De laver bl.a. den berømte Amarone og den ville jeg gerne se og smage.
Udsigt mod Gardasøen
Udsigt mod Gardasøen
Vin og cypres
Vin og cypres
Valpolicella udsigt
Valpolicella udsigt
Beskæring a la Veronese
Beskæring a la Veronese
Vine i Valpolicella
Vine i Valpolicella

Dolce Vera

Ved lidt af et tilfælde mødte jeg Marco Benedetti, som på det tidspunkt var ved at starte sit eget vinfirma, Dolce Vera. Det er blevet til et langt venskab, sammen med Sandro, som tegner vinetiketter. Navnet Dolce Vera stammer fra da hans far fik hjælp af en nonne, der blev kaldt Dolce Vera (Søde Vera). Hun er også tegnet på alle etiketterne af Sandro.
Marcos vine er traditionelle og er blevet virkelig fine repræsentanter for området. Min julemiddag er ikke komplet uden hans Amarone. Han eksporterer desværre ikke til Danmark, men han sender gerne en kasse op til mig, når jeg bestiller en.
Hovedbyen i Valpolicella er Negrar, men der er mange underdistrikter i Valpolicella. Dolce Vera-vinene kommer fra distriktet "Villa". Hoveddruen i Valpolicella er Corvina, men der er mange flere.

Negrar

Fra dagbogen søndag, den 16. april 2017
Der var vinfest i Negrar og jeg glædede mig. Jeg ville bestille en taxa til kl. 13, men familien her tilbød at køre mig derop. OK, det siger man ikke nej tak til, så jeg satte mig med min dagbog og hyggede mig i formiddagssolen. Vi kørte kl. 12:30 og det blev en omvej for der var kø på vejen. Folk skulle til påskemiddag med familien. Det betød så også at der var ret tomt i gaderne, hvor der skulle være byfest. En rigtig god mulighed for at kunne snakke med vinproducenterne. Jeg startede dog lige med en sandwich med tomat og mozzarella. Det er noget de ved hvordan man laver!
Der var sat én gade af til boder med vine fra de enkelte producenter. Der var måske 20 boder, så jeg skulle være selektiv. Jeg valgte derfor vine fra området omkring hvor jeg bor for tiden. De ville gerne sælge et glas, men jeg insisterede på at smage, så jeg bad om en enkelt mundfuld. Det var ikke noget problem og endnu bedre var, at de meget gerne ville fortælle om deres produktion. Jeg kommenterede duft, farve og smag og det var virkelig noget, der fik dem op af stolene. Det er et godt trick, som du hermed kan bruge frit. Du kan endda være så heldig, at de lige trækker proppen af en flaske ekstra god årgang. Jeg fik mange billeder sammen med vinbønder
Jeg smagte tre af de fem typer, som jeg foretrækker. Du får lige en generel bedømmelse af dem alle:
Denne eftermiddag lærte jeg mere om Amarone og lignende end jeg ville have gjort i et kedeligt dansk aftenskolekursus i samme vin.
Gaden med udstillerne
Gaden med udstillerne
En udstiller
En udstiller
En udstiller
En udstiller

San Floriano

Venturini
Fra dagbogen fredag, den 14. april 2017
Jeg var kommet til at lave en vinsmagningsaftale med Venturini aftenen før på baren. Det var aftalt til kl. 10. Det var sønnen, der tog imod og han fortalte velvilligt om vinene og produktionen af dem. Amarone er udvalgte og håndplukkede druer, som lægges i godt ventilerede kasser, hvor de ligger til tørring til januar eller februar. Jeg smagte hele deres produktion, inkl. en hvid. Hvide vine er sjældne i området og de røde findes i fire kvaliteter: Valpolicella, Valpolicella Superiore, Ripasso og Amarone. Jeg smagte hele batteriet af vine inkl. flere årgange af Amarone.
En dejlig smagning. Jeg købte et par røde og en hvid, som er blevet min muse, mens jeg skriver dagbog.
Google Maps
Udstillingslokale hos Venturini
Udstillingslokale hos Venturini
Smagelokale hos Venturini
Smagelokale hos Venturini
Amaroner fra Venturini
Amaroner fra Venturini

Zardini


Zardini, San Pietro In Cariano
Fra dagbogen fredag, den 22. april 2023
Klokken to gik jeg ned til Zardini, hvor jeg blev inviteret ind. Jeg fortalte, at jeg ikke kunne købe noget, så jeg ville gerne betale for smagningen. Det var fint. Det kostede 25€. Hmm, - rimeligt dyrt, men godt for samvittigheden. Jeg blev ledt gennem deres vine, - inkl. deres hvide vine. Jeg troede egentlig, at de kun lavede røde vine i Valpolicella. Det gør det egentlig også, men de har marker udenfor området, hvor de kan lave hvide vine. Jeg fik en del navne på hvide druer: Trebiano, Gagarniga, Rodinella og Oseletta. Totalt ukendte druer for mig, - men man har vel lov at blive klogere. Da jeg skulle betale, virkede deres kortlæser ikke, så jeg gik uden (måske) ikke at have betalt.

Zyme

Zyme, San Pietro In Cariano
Jeg gik videre ned til Zyme. Meget fint sted. Jeg blev taget imod af en fin dame, men da jeg begyndte at spørge til deres "champagne" blev jeg vist over til ejeren, som skulle vise sig at være meget glad for at tale om sig selv. Det skal man altså bare vænne sig til. Har de bygget et firma op fra grunden, så er de stolte og meget glade for sig selv. De er ikke danskere. Jeg fik hans livshistorie og fik lidt vin ind imellem. Til sidst fik jeg lov til at smage hans flagskib: Harlequin. Den koster over 1000kr i almindelig handel. Jeg kan da lige nævne, at den faktisk også smager godt.

Soave

Fra dagbogen 23. april 2023
Marco (Dolce Vera) har samme importør til Benelux-landene som Le Batistelle i Soave, - eller rettere i Monteforte d'Alpone. Så Marco ringede til Gelmino og aftalte, at jeg måtte komme i dag om formiddagen. Jeg var der kl. 10 og han ventede på mig. Lad os lige få nogle fakta på plads.
I Soave laves hvidvin, men her på vingården kun af druen Garganega. Hele området var vulkansk for 40 mill. år siden og det bærer jorden præg af i dag. Der er 7000ha vinmarker i Soave, - heraf er 1700ha Classico. Der er to kommuner med Classico: Soave og Monteforte d'Alpone. Dvs. det centrale vinområde og også lidt en kvalitetsbetegnelse, men egentlig kun et bestemt område. Forskellen på de to kommuner generelt er, at i Soave består jorden af hvide sten og i Monteforte d'Alpone er det sorte sten. Der er imidlertid lokale variationer. Alt dette forklarede Gelmino, mens vi så ud over alle bakkerne med vin. Han forklarede, at næsten 95% af arealet er plantet til med vin, så der er ikke plads til andre afgrøder, - ikke engang grøntsager. Derfor dyrker de deres grøntsager mellem vinstokkene.
Den enkelte producents vinmarker er spredt over et større område, som så mange andre steder. Så der er forskellige jordbundsforhold til vinene. Det udnytter Gelmino til fulde. Han har gjort det til sin specialitet. Jeg blev inviteret op og se hans største mark på 1 ha på toppen af en bakke. Vi kørte i en spand af en bil, som han bruger til transport på de meget smalle veje mellem markerne. Det er kun vin fra skrænterne, der må kalde sig Classico og alle vinene er lavet kun på Garganega-druen.
Mens vi gik rundt mellem stokkene forklarede Gelmino om vinplanterne. De bliver aldrig så tykke som i f.eks. Chateau Neuf de Pape. De har hårdere vilkår her, men de kan stadig blive meget gamle. Han viste en enkelt stok fra første podning efter phyloxera-vinlusens angreb i slutningen af 1800-tallet. Derefter blev al vin podet på amerikanske vinstokke, som er en anden art, som er modstandsdygtig over for vinlusen. Vinene bliver ophængt på den lidt specielle Veronese-metode, hvor grenene dækker jorden imellem rækkerne. Det giver skygge til druerne. Metoden er speciel for området omkring Verona, - deraf navnet.
Han viste mig en skrænt, hvor man kunne se forskellige lag af lava og basalt. Lavaen er porøst og basalten er hård og man skal så kunne smage forskellen på hvor, vinen har groet. Han har et lille eksperiment kørende. Han er begyndt at plante vinstokke uden at pode dem på amerikanske stokke. Når han brækker en kvist af en eksisterende vin, stikker han kvisten ned i jorden og håber så på, at den danner rødder og bliver til en rigtig vin. Selvom jorden er tør, lykkes det åbenbart og han kan nu lave vin på stokke, som er "originale", - dvs. som de var før vinlusen. Jeg har hørt om det, men aldrig smagt en vin derfra. Jeg kunne næsten ikke vente med at komme tilbage og smage vinen.
Det kom jeg snart til. Vi kørte tilbage og jeg blev inviteret ind i smagerummet. Han stillede alle vinene op på række, men et syltetøjsglas ved siden af med jordbundsprøver. Det var så meningen, at man skulle kunne smage forskellen på, hvor vinen havde groet. Den kunne jeg faktisk. Objektivt set, kan jeg jo ikke vide, om det er jordbunden, jeg smagte, men alt andet var lige, så det må det jo have været. Der kom også noget meget tørt brød ind på bordet. Det skal være tørt. Det hedder biskotti, - bagt to gange. Så kan det holde sig længere. Så kom der også skiveskåret pølse og ost skåret i små hapser. Der blev virkelig kræset om mig.
Første vin var "bobler", - med meget fine små bobler. Den var kun under 4 atmosfæres tryk, mod champagnes 7-8. De næste vine blev diskuteret grundigt og sammenlignet. Den sidste var vinen uden podning. Jeg kunne godt både se og smage en forskel. Jeg købte i hvert fald to, så må vi se, hvordan den smager derhjemme. Den er, for tiden, udsolgt hos Jysk Vin. Det forstår man.
Vi snakkede meget længe om hans vine og vine i almindelighed. Virkelig noget jeg elsker. Jeg får så meget at vide og han får lov at snakke. Han er ikke økolog, men bruger metoderne. Han har altid nogle bekæmpelsesmidler i baghånden, hvis der skulle komme sygdom. Han vil ikke ruineres. Det kan man vel egentlig godt forstå. Verden er ikke sort/hvid. Han har til gengæld ikke meget tiltro til klimaforandringerne. Klimaet har altid skiftet, siger han. Det skulle vi så ikke diskutere. Der er et lille mærke i øverste højre hjørne af nogle af etiketterne, som indikerer, at vinen er avlet på meget stejle skråninger: 'Heroic Viticulture'. Et mærke alle i Europa (og måske verden) må bruge, hvis vinen har groet på stejle skråninger. Alle etiketterne er tegnet af hans søster, som tydeligvis har store evner i den retning. Hun er åbenbart også en god repræsentant for huset, for vinene kan nu købes hos Jysk Vin
Det var en total overraskelse, at Soave er, som det er. Med stejle bakker og meget intens vindyrkning med meget små lodder og stor kvalitet. Man lærer noget, hvis man åbner sine sanser.
Panorama af Soave
Panorama af Soave
Køkkenhave mellem vinrækkerne
Køkkenhave mellem vinrækkerne
Vinplanterne ophænges også a la Veronese
Vinplanterne ophænges også a la Veronese
Flaskerne og jordprøver til smagningen
Flaskerne og jordprøver til smagningen

Barolo

Barolo og Barbaresco
Barolo og Barbaresco
Klik på kortet for forstørrelse
Barolo er en by i distriktet Piemonte i det nordvestlige Italien. Byen har givet navn til det måske mest berømte vindistrikt i Italien. I Barolo bruges tre forskellige vindruer til at lave tre noget forskellige vine.
  • Nebbiolo
    Denne drue laver "vinenes konge og kongernes vin". Den er meget taninholdig og skal derfor helst gemmes nogle år før den bliver drikkelig. Så får man også en virkelig dejlig oplevelse. Selvom vinen anses for kraftig, er den ikke mørk, men ret lys og gennemsigtig, - men lad dig ikke narre. Modsat de andre typer vine i Barolo, står druens navn ikke på etiketten. Det er heller ikke nødvendigt. Alle ved at en Barolovin er udelukkende lavet af Nebbiolo. En flaske Barolo er meget kostbar.
  • Barbera
    Barbera kommer nok ind på andenpladsen over druer i Barolo. Den laver en noget mørkere og mere frugtagtig vin. Den er mere umiddelbart drikkelig og også lidt billigere.
  • Dolcetto
    Drue nummer tre er Dolcetto. Det er en dagligdagsvin, som er let drikkelig. Jeg er dog på det seneste truffet på en meget god flaske Dolcetto.
Der er flere underområder i Barolo, - hvoraf jeg har besøgt de markerede:
  • Montforte
  • Serralunga
  • La Morra
  • Barolo
  • Verduno
  • Crinzane Cavour
  • Castiglione Faletto
  • Novello

La Morra

Barolo mod Alperne
Barolo mod Alperne
La Morra
La Morra
Udsigt fra La Morra
Udsigt fra La Morra

Serralunga

Dagbog fra 11. april 2015
Klokken var henad 15, da jeg kørte mod Serralunga. En lille by i det aller østligste af vinområdet Barolo. Her bor Lorentsens Vinforsyning's producent, Paolo Manzone. Ham måtte jeg selvfølgelig besøge. Jeg var lige kørt ind i gården, da han kom ud. Vi hilste på hinanden og han lød aldeles imponeret over, at jeg ville besøge ham. Han stillede op med en rigtig vinsmagning. Crisini, vand og alle hans vine. Han fortalte gerne om sin produktion og jeg fik meget at vide.
Jeg blev vist rundt i vinkælderen. Det var en lille specialitet her, idet han havde en brønd med klart vand midt inde i kælderen. Den var med til at stabilisere temperaturen, men vigtigst var nok, at den kunne holde luftfugtigheden oppe, så tønderne ikke tørrede ud. Vel ude bestilte jeg hans specialitet "Luvi" Langhe Rosso. Den kan ikke få højere klassifikation, da den ikke følger reglerne. Han sagde selv, at det var hans "Super Toscaner", men med druer her fra egnen.
Jeg skulle selvfølgelig også have hans Barolo Meriame 2011. Lavet på stokke mere end 50 år. Vi talte en del om ligheden mellem Barolo og Bourgogne, klarheden og finessen. Men også forskellen: styrken og taninen. Det er en misforståelse, at Barolo (Nebiolodruen) er kraftig. Den er gennemsigtig som en Pinot Noir. Den kendes på duften, men den har MEGET tanin og kan ligge flere årtier. Han fandt en Barolo frem, der havde ligget 10 år. Jeg kunne stadig mærke taninen og den var kun blevet lidt mere brun.
Serralunga d'Alba Provincia di Cuneo, Italia
Serralunga d'Alba Provincia di Cuneo, Italia
Kælder hos Manzone
Kælder hos Manzone
Paolo Manzone
Paolo Manzone

Monforte

Dagbog fra søndag, 4. juli 2021
Andrea tog imod mig og viste mig rundt på den topmoderne vingård, Sara Vezza SSA - Josetta Saffirio Wines i Monforte. Der var et stort sted og blev rigtig godt indført i jordbundsforhold og de forskellige vinifikationsmetoder. De er økologiske, - både i marken i fremstillingen af vinen. De bruger den naturlige gær på druerne. Når gæringen går i gang i en tank og det ser ud til at gå godt, tager de lidt af vinen derfra og spæder til de andre tanke, for at bruge den samme gær. Ganske smart, synes jeg. Til sidst kom vi til det vigtigste.
Smagningen af vinen. Etiketterne har små nisser i forskellige situationer. Det stammer fra ejerens barndom, hvor hendes far fortalte hende, at nisserne hjalp til i kælderen under høsten og at hun derfor ikke måtte gå derned. Den rigtige årsag var, at under gæringen kommer der meget CO2 og ilten forbruges, så det kan faktisk være farligt. Vi startede med en lyserød "champagne", - lavet på Nebiolodruen. Den smagte dejligt. Dernæst et par almindelige og til sidst tre Baroloer. De var fra forskelluge marker. Den sidste fra vinplanter plantet i 1948, så den hed "1948". Alle tre var ualmindelig gode, men jeg valgte at købe en "Persiera". Da jeg smagte den, sagde jeg, at jeg måske kunne finde et smule fersken et sted i smagsnuancerne. Det var pudsigt, sagde han. Det var jeg den første til at nævne, men markens navn betyder fersken og der havde tidligere groet fersken på marken. De havde også en vinmark, hvor der havde groet oliven og nogle påstod, at de kunne finde lidt olivensmag. Jeg gad ikke diskutere det videre. Jeg mener, at det er ren overtro. Jeg skulle egentlig have betalt €20 forsmagningen, men da jeg købte lidt, sprang han det over. Eller han glemte det.
Udsigt ved Monforte
Udsigt ved Monforte
Kort over Josetta Saffirio
Kort over Josetta Saffirio
Klik på kortet for forstørrelse
Etiketter hos Josetta Saffirio
Etiketter hos Josetta Saffirio

Barbaresco

Barbaresco blev nok betragtet som en lillebror til Barolo, men det ved at være ovre. Kvaliteten og prisen er oppe på niveau. Barbaresco ligger nordøst for Barolo og lige på den anden side af Alba. Jeg har besøgt det to gange.

Boffa

Dagbog fra 13. april 2015
Jeg fortsatte op til Boffa, der ligger lige midt i af byen. En ældre meget smilende herre viste mig hen til et bord. Som næsten alle andre italienere, talte han ikke andet en italiensk, så det gjorde han. Så måtte jeg forstå det eller lade være. Jeg skulle have et glas af hver vin. Han så lidt forbavset ud, da jeg kun ville have en smule. "Picolo?", udbrød han undrende.
Først en hvid vin. En lokal drue, som jeg ikke kan huske navnet på. Derefter tre andre druer:Dolcetto,Barbera og til sidst to Nebbiolo med D.O.C.G status Barbaresco, men fra to forskellige marker. De havde forskellig soleksponering. Det kunne man straks se på farven. Den første var lysere end den anden. Her måtte jeg overgive mig, så jeg bad om et rigtigt glas. Så kunne jeg gå en tur ned til floden bagefter.
Jeg købte to flasker, - en Barbera og en Barbaresco (du ved, den med Nebbiolodruen). Barbera druen er også en lidt overset lillebror til Nebbiolodruen, men sådan vil det vel altid være, når der er noget at vælge imellem. Jeg kan i hvert fald anbefale Barbera.
Dagbog fra 18. april 2017
Jeg kunne se, at Boffa havde åbent, så jeg kiggede ind. Min gamle ven fra tidligere var der, så jeg viste ham billedet fra to år siden. Det giver selvfølgelig lidt flere point og der blev da også taget et nyt billede af os. Jeg smagte hele batteriet af vine. Deres Barbera (druesort) og flere Barbaresco fra forskellige marker (Barbaresco er lavet på druen Nebbiolo). Når man er oppe i disse kvaliteter, så undres man til stadighed over, at en mark og dens soleksponering kan smages i vinen. Jordbunden har også en betydning, - men alligevel.
Jeg sluttede af med et helt glas basis Barbaresco, som han kaldte det, ude på terrassen. Der lød nogle gevaldige kanonskud i det fjerne og jeg spurgte en franskmand om han vidste, hvad det var. Han mente, det kunne være nogle skud, der blev sendt op i en truende haglsky for at minimere risikoen for haglvejr. Det lød for langt ude, så jeg spurgte indehaveren. Han bekræftede teorien. Det er små bomber med ilt, de sender op, som så eksploderer og skaber turbulens, som forstyrrer dannelsen af hagl. Det er i hvert fald teorien.
Panorama fra Boffa i Barbaresco
Panorama fra Boffa i Barbaresco
Udsigt over Barbaresco fra Boffa
Udsigt over Barbaresco fra Boffa
Vinmarker i Barbaresco
Vinmarker i Barbaresco
Signore Boffa
Signore Boffa

Rattalino

Dagbog fra onsdag, den 19. april 2017
Den unge mand hos Rattalino tog imod og han lod mig smage deres “Langhe-vin”. Langhe er storområdet for både Barbaresco og Barolo, samt noget mere. Det vil typisk være mindre interessant vine, hvis der står Langhe på etiketten, for så kommer vinen unden for de kendte områder.
Derefter smagte jeg hans Barbaresco og til sidst havde han også en Barolo. De to sidste var meget fine, - måske især Baroloen. Den var også lidt ældre. Generelt er forskellen mellem vine fra Valpolicella og fra Langhe som sommer og vinter. Alt er forskelligt mellem vinene. Jeg endte med at købe 6 flasker, hvoraf en var hvid. Det bliver spændende om jeg overhovedet har plads i taskerne på motorcyklen.
Google Maps
Rattalino - far og søn
Rattalino - far og søn
Rattalino - Flaskerne
Rattalino - Flaskerne

Roero

Azienda Agricola Cascina Lanzarotti

Dagbog fra tirsdag, 6. juli 2021
Jeg havde besluttet, at i dag skulle være den sidste dag i Barolo, men jeg skulle lige besøge vinregionen Roero, 20km nord for Barolo. De laver nogenlunde de samme vine, men måske en del mere hvidvin. Man finder ikke bare Roero på Google Maps og kører dertil, så jeg spurgte Andreas, sønnen i huset, hvor jeg skulle køre hen. Han foreslog Canale, som er hovedbyen.
Jeg skulle jo finde en vingård og jeg valgte Azienda Agricola Cascina Lanzarotti, lidt syd for Canale. Det var moderen, der tog imod og var meget venlig, men hun hidkaldte datteren, da det skulle være på engelsk. Hun viste sig at studere ønologi (vin) på universitetet i Alba og skulle overtage vingården efter forældrene. Meget traditionelt. Jeg fik lov at smage alt, hvad jeg ville. De åbnede en flaske, hvis ikke der var en i forvejen.
Jeg roste vinene, - ganske fortjent. De var fantastisk gode og kunne sagtens sammenlignes med Barolo, - bortset fra prisen. Deres toprødvin koster €11, hvor Giannis koster €85. Jeg bestiller nok en kasse, når jeg kommer hjem. Jeg kan sagtens leve med, at der ikke står Barolo på etiketten, - bare den smager som en Barolo, måske endda bedre.
Jeg blev vist rundt i det topmoderne vineri, hvaraf meget var nybygget og endda ikke helt færdigt. Udsigten var fantastisk. De har ca 11 ha og kan producere 75.000 flasker. Jeg købte et par røde og et par hvide.

Dagbog fra 25. april 2023
Jeg havde glædet mig til gensynet med vinhuset Lanzarotti, som ligger lige syd for byen Canale. De er vist ret store, som jeg kan vurdere. De har fine marker lige omkring gården og de producerer vine fra hovedsageligt tre druer: Arneis, Barbera og Nebbiolo. Den første er til hvide vine og de andre er til røde vine. Da jeg ankom ved 10:30-tiden kom faderen og tog imod mig. Han undskyldte, at datteren Elisabeth ikke var kommet endnu, men vi kunne da lige kigge omkring på gården. Elisabeth taler engelsk og skal vist overtage vingården efter forældrene. Jeg så gården for to år siden, men udsigten fra altanen er stadig fantastisk. Roero er et meget smukt område. Det er mindre intensivt dyrket end Soave og det er stadig smukt med natur mellem kulturplanterne og udsigt til Alperne.
Da Elisabeth ankom gik vi ind i smagerummet og jeg fik lov at smage en del af deres vine. De forsøgte at springe over deres basisvine, men jeg fik alligevel lov at smage dem. Basisvinen fortæller en del om producentens evner. Lanzarotti laver en god basisvin, hvilket jeg selvfølgelig også forventede. Elisabeth forklarede noget om klassifikationssystemet i Roero. Inden for Roero er der en slags Cru kaldet MGA (Menzioni Geografiche Aggiuntive) (Additional Geographical Mentions). Lanzarotti har to MGA, nemlig Sant Anna og SRU. SRU er nogle skråninger lige uden for deres bygninger. Her laves deres toprødvin på Nebbiolo. Deres bedste hvide vin laves i Sant Anna. De laver også Spumante, men den var ikke færdig, så den kunne jeg ikke smage og så laver de to søde vine. En "normal" sent høstet sød hvid vin og så en rød, som nærmest er saftevand. Den holder kun 5% alkohold og må som sådan ikke kaldes vin. Vin skal mindst indeholde 7-8% alkohol.
Panorama i Roero
Panorama i Roero
Laden hos Lanzarotti
Laden hos Lanzarotti
Udsigt til vinmarken SRU fra Lanzarotti
Udsigt til vinmarken SRU fra Lanzarotti
Udsigt til Lanzarotti fra SRU
Udsigt til Lanzarotti fra SRU
Vinmarker i Roero
Vinmarker i Roero
Alperne i baggrunden
Alperne i baggrunden
Kælderen
Kælderen
Elisabeth vender bobler
Elisabeth vender bobler
Far og datter
Far og datter

BAJAJ - Cantina & Agriturismo

Jeg spurgte, om der var andre, jeg kunne besøge og Elisabeth foreslog BAJAJ - Cantina & Agriturismo, hvor man kan spise frokost og samtidig få en smagsprøve på deres vine. Jeg fik et lille bord og nøjedes med at spise en kyllingesalat fra middagsmenuen. Dertil et smageprogram på tre vine, en Arneis, en Barbera og til sidst en Nebbiolo.
Den første skulle være en hvidvin, men den var nærmere en orangevin, som er blevet en slags officiel betegnelse for hvide vine, som ligger lidt sammen med skallerne og trækker farve og smagsstoffer. Den smagte godt, men tjeneren sagde, at man skulle behandle den lidt som en rødvin. Lad den den stå lidt i glasset og danne lidt mere duft og smag. Barberaen var fin, - typisk vil jeg sige, hvor Nebbioloen var lavet mere drikkelig og lys, end man egentlig laver Nebbiolo, - som i Barolo og Roero.
Gavlmaleri hos Bajij
Gavlmaleri hos Bajij
Frokost
Frokost

Toscana

Pienza

Jeg slog mig ned i Pienza mellem Montalcino og Montepulciano. Jeg kørte ud i området derfra, men besøgte kun en vingård. Til gengæld havde jeg stor fornøjelse af et nyt vinotek / enoteca: Prienza 491. Her kunne jeg smage alle mulige forskellige vine fra både Montalcino og Montepulciano og samtidig få en snak om vinene. Næsten bedre end at skulle halse rundt til alle mulige vingårde.
Pienza
Pienza
Vinotek
Vinotek
Vinudvalg
Vinudvalg

Montalcino

Udsigt over Montalcino
Udsigt over Montalcino
Sangiovese-vinstok
Sangiovese-vinstok
Borgen i Montalcino
Borgen i Montalcino

Fabbrica Pienza

Dagbog fra torsdag, 5. april 2018
Jeg havde en vinmand at besøge. Huset hedder Fabbrica Pienza. Han lagde sit visitkort til mig i baren i går og inviterede mig til at besøge ham. Det besøg kommer jeg aldrig til at glemme!! For at være ærlig, så ligger det på Lars Tyndskids Mark og jeg havde også meget svært ved at finde det. GPS’en var ikke til meget hjælp, for adressen på visitkortet var meget mangelfuld. Jeg måtte spørge om vej to gange og køre ad lange grusveje, men pludselig var jeg der.
Huset var alt andet end Lars Tyndskids hus. Meget moderne og meget dyrt. Marker og bygning er ejet af et rigt schweizisk ægtepar hvor fruen er arkitekt. Hele herligheden bestyres af Marco. Huset er en kasse med hul i midten, så man kan køre igennem det. Sikkert til brug i høsten. Det er bygget af mursten, holdt i jordfarver, så det passer til omgivelserne. Det har fladt tag. Jeg blev vist ind i deres showroom, som helt sikkert er det dyreste rum, jeg nogensinde har været i. I midten et stort rundt bord i mørkt træ og med Wegnerstole (pp505 - KOHORNSTOLEN, 1952) omkring. Over bordet var en lysekrone, som jeg mistænker for at være en klase af små messing artiskok PH-lamper. Af bare befippelse glemte jeg at tage et billede af det. Væggene var beklædt med brunt læder. Vi regnede lidt på prisen og det løb op i en i knap en halv million kr., - bare for et tapet!
Vi gik ned til vintankene, som er 50 hL hver og af ny eg. Der er så rent og ordentligt som på en operationsstue. Længere fremme var vintønderne, som selvfølgelig havde samme standard. De er lige begyndt produktionen, så de havde kun 5000 flasker på lager. Ejerne har købt jord til, så det nu er oppe på 75 ha. Det er meget. De har planer om at lave vin der minder om Rhone, så der skal plantes Syrah, men de har selvfølgelig også Sangiovese (Grosso). De vil også plante vinplanter fra Rhone, - f.eks. Marsanne og Voignie. Vel tilbage i smagerummet blev der åbnet for en hvid og en rød vin. Den hvide var af Rhonetypen og meget dejlig. Men 30€, det er nu i overkanten, så er den røde mere overkommelig. De kalder det stadig en prototype, men har planer om et navn og en anden etikette.
Fabbrica vingård
Fabbrica vingård
Smagelokale
Smagelokale
Vinkælder
Vinkælder

Portugal

Vindistrikter
Vindistrikter
Portugal er et vinland lidt for sig selv. De er nok mest kendt for deres Portvin, - men de laver også et utal af andre vine, - for det meste lavet på deres egne druesorter. De laver selvfølgelig rødvin, hvidvin og rosèvin, men også deres egen Vinho Verde; den "grønne vin". Den er meget lig hvidvin, men en smule perlende. Dejlig forfriskende en varm sommerdag.
Portugal har deres egne druesorter og de har mange, men den vigtigste rødvinsdrue er "Touriga Nacional".
De mest kendte vindistrikter er Dao, Vinho Verde, Duoro/Porto og selvfølgelig Madeira, men der er også Alentejo og Algave.

Lissabon

Portvin

Dagbog fra 9. juli 2014
"Meget tæt ved er der en meget traditionel vinhandler, som har virket i flere generationer. Man kunne få smagsprøver på portvinen, så det måtte jeg også prøve. Det blev til tre forskellige portvine. Almindelige vine kunne man ikke smage."
Vi travede videre ad de små gader og stødte ind i en Portvinsbar. Her kunne man smage hvad man havde lyst til af portvine. Vi var de eneste i baren, så vi fik en snak med indehaveren og to glas, - èn med hvid portvin og en med rød portvin. Vi drak nu ikke det hele, for selvom vinen smagte godt, så bliver man nemt svimmel i varmen.
Udenfor portvinsbutikken
Udenfor portvinsbutikken
Indenfor i portvinsbutikken
Indenfor i portvinsbutikken
Vinlisten
Vinlisten

Almindelig vin

Dagbog fra mandag, den 14. juli 2014
"Jeg var egentlig på vej hjem til værelset, da det slog mig, at der på den store plads nede ved floden var et smagelokale etableret af Den Portugisiske Vinforening. Et meget fint og airconditioneret lokale. Der var ikke mange mennesker derinde. Man køber et kort med en chip i og fylder penge på kortet. Der er automater, - én med hvide/grønne vine og en med røde. Jeg fyldte godt på kortet og gik i gang.
Den første var en grøn vin, Vinho Verde. Det er en hvidvin med ganske små og få perler. Dejlig vin. Det var de alle, uden undtagelse, så det nævner jeg ikke mere. Alle vinene er produceret på portugisiske druer. Der er omkring 250 forskellige druesorter, så der er nok at tage af. Vinene er næsten altid en blanding af to til fire forskellige druer, - igen både grønne, hvide og røde. De grønne og hvide vine havde meget forskellige udtryk; lette, krydrede, bløde og frugtagtige. Gå endelig i gang med hvide portugisiske vine.
Så kom jeg til de røde. Igen meget forskellige udtryk. Meget drikbare nu, - men nogle af dem var også mellem fem og ti år. En medhjælper forklarede lidt om vinene. De har alle, næsten uden undtagelse, ligget på egetræsfade, men man mærkede ikke den traditionelle vaniljesmag. Det havde bare givet dem karakter og fjernet en del af garvesyren. De mange forskellige druer og distrikter giver en helt utrolig variation. Jeg skal virkelig til at dyrke de portugisiske vine, når jeg kommer hjem.""
Udenfor vinsmagningslokalet
Vinsmagningslokalet
Vinbaren
Vinbaren
Vinglas
Vinglas
Udstilling af forskellige vine
Udstilling af forskellige vine
Vinpriser
Vinpriser

Madeira

Madeiravinsmagning
Madeiravinsmagning
Vinglas ved smagningen
Vinglas ved smagningen

Schweiz

Lousanne

Fra dagbogen torsdag, 8. juli 2021
På vejen opdagede jeg et lille sted, hvor jeg kunne smage deres hvidvin. Jeg er jo slet ikke forudindtaget, så jeg fik tre glas med hver deres Gran Cru på Chasselas-druen.
Distrikterne var
  • Riex
  • Calamini
  • Dézaley
Der var da forskel og den sidste da også bedst/kraftigst, - men vinen bør de sandelig ikke være stolte af. Nu skal du altså ikke tro, at de ikke kan lave vin i Schweiz. Det kan de bestemt. I 2019 var jeg i Sion i Valais-distriktet og der fik jeg bare virkelig god vin, - men også dyr vin. De kan ikke konkurrere på verdensmarkedet med priserne på deres vine. Det er derfor, du ikke ser Schweizisk vin i de danske butikker.
Udsigt over Genevesøen
Vinmarker ned til Genevesøen
Grand Cru
Grand Cru Chasselas

Sion

Vinmarker med Alperne i baggrunden
Vinmarker i Sion
Vinskrænter
Stejle vinskrænter i Sion
Vintrapper
Trapper mellem vinene
Vin blandt bjerge
Vin blandt bjerge
Dagbog fra lørdag, 28. april 2019
Charles Bonvin har bygget et helt nyt og flot præsentationshus, Les Celliers de Sion lige under skrænterne. Charles Bonvin laver både røde og hvide vine der. Jeg viste lidt interesse for firmaet, så jeg blev sat til at se en videopræsentation af firmaet. Det tog kun 10 min. og derefter var det med at få startet smagningen. Det er et hårdt job, men nogen skal jo gøre det.
De har et af de smarte anordninger, hvor man får et kort med et beløb på og så kan man købe små smagsprøver. Størelsen er man selv herre over. Mængden i glasset er lille, mellem eller normal. Jeg valgte altid lille, for der var mange jeg skulle igennem. Hvert glas smagsprøve kostede omkring 1,50 SFR. Først de hvide. De er overraskende gode og de bruger vinsorter, som kun findes i Schweiz, men også mere almindelige. Derudover har de ingen kvaler med at blande sorter, som ingen andre ville gøre.
Celliers Logo
Les Celliers de Sion
Les Celliers de Sion
Smagelokale
Smagelokale
Vinpriser
Vinpriser
Dagbog fra lørdag, 30. april 2019
Jeg fandt et sted, som turistbureauet havde anbefalet. Det åbner først om eftermiddagen, så jeg gik til Provins, som andre havde talt om. Det skulle vise sig at være lige tæt på, hvor jeg bor og det var også rigtig fint. De har også et arsenal af flasker, hvor man kan få en smagsprøve, hvis man stikker et kort ind i maskinen. Kortet skal være ladet med tilpas mange SFR, for at man kan få noget i glasset. En fin opfindelse, især når de glemmer at tage betaling.
Jeg "kæmpede" mig igennem mange snagsprøver og jeg kan da sige, at de faktisk har godt styr på at lave vin. Jeg bestilte nogle flasker efter smagningen og damen måtte ringe til kontoret. Jeg forstår ikke meget fransk, men kunne da genkende ordet "journalist". Det giver åbenbart lidt respekt, at blive opfattet som jornalist. Jeg kom i hvert fald ikke til at betale for hele smagningen. Jeg bestilte også nogle flasker, som de skulle sende hjem. Jeg kender nogle, som måske kommer til at smage dem på et tidspunkt.
Smagelokale
Smagelokale
Butik
Butik

Spanien

Lanzarote

Vinmark
Vinmark
Vinmark
Vinmark
Bodega Rubicon
Bodega Rubicon

Mallaga

Vintønde med vin fra druen Pedro Ximen
Vintønde med vin fra druen Pedro Ximen
Vintønde med Vermut
Vintønde med Vermut
Smageglas med Vermut
Smageglas med Vermut

Mallorca

Pla i Llevant
Jose L. Ferrer
CAN MAJORAL
Can Majoral, Pla i Llevant, Mallorca

Priorat

Vindistriktet Priorat ligger i Catalonien i Spanien. Området blev genopdaget i 1990'erne og laver nu meget eftertragtede vine. Hoveddruerne er Garnatxa Negra (Grenache) og Cariyena (Carignan), som laver meget kraftige (og dyre) vine. Det skyldes til dels, at man har genfundet gamle vinstokke, - nogle helt op til 100 år. Udbyttet er umådelig lavt, men styrken er høj.
Wikipedia: Priorat DOQ
Google Maps: Priorat
Vejskilt før Poboleda
Velkommen til vindistriktet Priorat
Foto af kort over Priorat
Foto af kort over Priorat
Serra de Montsant
Serra de Montsant omkring Priorat
Vinmark
Vinmark i bakkerne nær Poboleda
Udsigt over Porrera
Udsigt over Porrera
Vinbrønd
Underjordisk "vintønde"

Tyskland

Ahr Keiserstuhl Mosel Rheingau Rheinhessen Saale-Unstrut Thüringen
Tysk vins kvalitet adskiller sig fra andre landes vin ved at blive værdisat på druemostens sukkerindhold på høsttidspunktet. Måleenheden er Oechle (udtales øksle) og er en måleenhed for antal gram sukker pr. liter væske. Det gav mening dengang det var svært at få modnet vinene og kunderne ønskede søde vine. I dag er modningen ikke længere det store problem og sukkerindholdet ikke nødvendigvis en kvalitetsbetegnelse. Sukkeret bliver dog omdannet til alkohol, så måleenheden er stadig brugbar.
Tyskland er rigtig god til at lave søde vine, hvor den alkoholiske gæring stoppes for at bevare sødmen i vinen. Er du ude efter sådan en flaske, så kig efter betegnelserne herunder og også en lav alkoholprocent.
  • Kabinett (67-82° Oechsle)
  • Spätlese (76-90° Oechsle)
  • Auslese (83-100° Oechsle)
  • Beerenauslese (110-128° Oechsle)
  • Trockenbeerenauslese (150-154° Oechsle)
Eiswein (110-128° Oechsle) er en lidt særlig vin, der høstes meget sent på året eller måske endda først i januar, når der er -8 grader. Druerne høstes tit om natten og presses, mens vandet i druerne stadig er is. Vinen er sød, men indeholder stadig lidt syre, så den virker måske ikke så sød, som sukkerindholdet ellers ville gøre den.

VDP

Nogle vinavlere tilslutter sig foreningen VDP, som kræver, at de overholder endnu strængere krav til kvalitet end loven foreskriver.

De har indført en oprindelsesbetegnelse, der ligner Bourgognes Cru:

Grosse Lage
Bedste mark. Vine herfra får betegnelsen Grosse Gewächs, - "GG".
Erste Lage
God mark. Svarer lidt til Premier Cru i Bourgogne
Ortswein
Landsbyvin. Vin kommer fra dette område uden specifikation af mark.
Gutswein
Vingårdens vin.

Ahr

Dagbog fra fredag, 8. juli 2022
Jeg var den eneste på Deutzer Hof, - men det var også lidt tanken med at komme før middag. Jeg blev virkelig godt betjent af damen bag disken. Jeg skulle betale 2€ for hvert glas, hvis jeg ikke købte noget og det kunne jeg jo ikke. Jeg kan egentlig godt lide princippet. Så føler man sig ikke forpligtet til at købe og det kan jeg jo ikke, når jeg kører på MC.
Jeg holdt mig til de røde, - Spätburgunder (Pinot Noir) og en enkelt Frühburgunder. Jeg smagte 10 ialt. De sidste 4-5 stykker var GG (Gross Gewächt = Grand Cru). Vinene smager altså bare godt, - selv de "billige", selvom der er noget mere "bund" i GG og en forskel på, hvor de kommer fra i Ahr. Det var også noget jeg lærte. Det er ikke bare skiffer det hele, men også andre jordbundstyper, der har indflydelse, men skiferen opsuger varmen om dagen og afgiver den om natten. De fleste GG-vine var lagret på eg, - nogle gange ny eg. Det kræver en noget kraftig vin, for at klare det, men det kunne de! Jeg er bare imponeret.
Dør til Weinort Mayschoss
Dør til Weinort Mayschoss, Ahr
Vinmark i Ahr-Vinskrænt
Vinmark i Ahr
Vinmarker ved Deutzerhof
Vinmarker ved Deutzerhof
Smagelokale hos Deutzerhof
Smagelokale hos Deutzerhof
Til minde om oversvømmelseskatastrofen
Til minde om oversvømmelseskatastrofen

Keiserstuhl

Oberbergen

Google Maps: Keiserstuhl
Dagbog fra 15. juni 2016
Jeg gik ned til byens Weingenossenschaft (Andels-vineriet). Et meget fint sted, hvor de behandler de fleste vine fra Bassgeige (basviolin), som vinmarkerne omkring Oberbergen er blevet kaldt de seneste 100 år. Der dyrkes vine, som de selv synes er tyske vine, men vi andre ved bedre. De har (næsten) tyske navne, men de modsvarer fint vinene på den anden side af Rhinen i Alsace. Jeg nævner lige dem jeg smagte:
Weisser Burgunder
Pinot Blanc
Muscatella
Muscat
Grauer Burgunder
Pinot Gris
Spät Burgunder
Pinot Noir
Sauvignon Blanc
Chardonnay
Jeg fik frokost på Winzerhaus Rebstock, som serverer ganske almindelig tysk mad. Jeg fik hvide asparges med Hollandaise og pandekagestykker. Dertil en halv flaske Grauer Burgunder fra Franz Keller. En af de få selvstændige producenter. Jeg gik en tur op i vinmarkerne efter frokosten.
Det er nok en af de smukkeste vinområder, jeg endnu har set. De var begyndt at sprøjte mod mug og skimmel, fordi det har regnet. Jeg fotograferede en traktor. Føreren afklædte sin beskyttelsesmaske og forklarede mig situationen. Han var tydeligvis træt af at forgifte vinene. Det mener jeg nu ikke han var. Mug og skimmel er ikke bare farlig for planterne, men sandelig også for os mennesker. Så håber jeg bare, at plantegiften ikke kommer med i vinen.
Byen har sat et symbol på deres navn Bassgeige op, så den ses tydelig fra byen. Den er udført i jern, som er rustet. Samme sted er der en fantastisk udsigt over byen og dens vinmarker.
Jeg nåede hjem kl. 17, hvor jeg havde aftalt en smagning af min værtindes brændevine. Hun har fået utallige anerkendelser for hendes produkter. Jeg valgt ”kun” hendes vinbrændevin, for hun laver også brændevin af frugter, men det ville blive for meget for mig. Der er tre typer af brændevin. Jeg prøver at huske forskellen Weintresterbrand
Weintresterbrand
Brændt på resterne fra druepresningen
Weinhefebrand
Brændt på rester fra tønden
Weinbrand
Brændt på selve vinen
Jeg købte til en flaske Weintresterbrand og en flaske Weinbrand.
Udsigt over vulkanskrænter
Udsigt over vulkanskrænter
Cello-logo for Keiserstuhl
Cello-logo for Keiserstuhl
Udsigt i Keiserstuhl
Udsigt i Keiserstuhl

Mosel

Udsigt fra Bremer Calmont
Udsigt fra Bremer Calmont
Tre forskellige typer skiffer
Tre forskellige typer skiffer
Pündericher Marienburg
Pündericher Marienburg

Weingut Paulushof

Dagbog fra mandag, 11. juli 2022
Jeg valgte at gå til Turistinformationen i byen og hun hjalp mig. Hun anbefalede Paulushof og ringede til dem og aftalte, jeg kunne komme. Jeg gik derop og satte mig og ventede. Efter en halv time gik jeg ovenpå og fandt fruen i gang med rengøringen. Hun så overhovedet ikke ud til at have noget imod at blive afbrudt i sine gøremål og viste mig beredvillig ind i deres butik og smagelokale.
Jeg forklarede hende, at jeg ikke kunne købe noget, da jeg er på MC og at jeg fortrinsvis er interesseret i tør Riesling. Det var helt i orden, men vi startede dog med Weisburgunder (Pinot Blanc) og Rivaner (Müller Thurgau). Egentlig ganske gode vine, men ikke Riesling. Jeg fik hele deres portefølje at tørre Riesling. Det blev en 8-10 stykker. Hun fortalte om det forskellige jordbund, de gror på. Rød, grå eller blå skiffer. Langt de fleste på den anden side af Mosel, hvis skrænter er stejle og vender mod syd. Forresten går der en jernbane der, men for ikke at ødelægge vinmarkerne, har man gravet Tysklands længste tunnel til tog under skrænterne.
Jeg sluttede smagningen med et par meget søde vine og et par weinbrand.
Rigdom er ikke nok
Rigdom er ikke nok
Smagelokale hos Paulushof
Smagelokale hos Paulushof
En tilværelse uden vin ...
En tilværelse uden vin ...

Lötz

På hjemvejen fandt jeg stedet, hvor vi boede, da børnene var små. De hedder Lötz og de åbnede imidlertid først kl. 17, så jeg gik hjem og hvilede mig. Da jeg kom derned, var det datteren, der stod for at modtage gæster, men inden længe kom faderen og jeg mener at kunne genkende ham. Vi talte lidt dengang og nu. Moderen levede stadig og han havde tydeligvis fået en fin forretning op at stå. Han blev lidt og forklarede om vinene. Han havde fine Rieslings. Jeg smagte nok en 10 stykker, men betalte kun 10€, selvom det nok burde have været mere.

Clement Busch

Dagbog fra onsdag, 13. juli 2022
Jeg kom lidt for tidligt til Clement Busch (24VH+3R Pünderich). Efter sigende en af de ti bedste producenter i Mosel. En ung dame tog imod og jeg blev ført igennem mange af deres biodynamiske vine. Meget fine og forskellige vine. De producerer kun Rieslig vine og de fleste er fra Grosse Lagen. De får så betegnelsen Grosses Gewächt (GG). Det samme som Grand Cru.

Rheingau

Rüdesheim

Dagbog fra 13. juni 2016
Jeg vidste, at der i den anden ende af byen er en fantastisk vinhandler og vinproducent, Georg Breuer. Jeg fandt den og blev taget imod af en svensk pige med dansk far, så hun forstod dansk og jeg forstår det meste svensk. Jeg behøvede heller ikke her tale tysk. Hun opdagede hurtigt, at jeg vidste hvad jeg snakkede om, når det gælder vin, så jeg fik lov at smage forskellige ”lagen” og i forskellige årgange. Utrolig interessant. Lige da, var jeg ikke i tvivl om at Rheingau laver verdens bedste Riesling. Jeg fotograferede vinene til Vivino og kunne se at prisen efterhånden steg til omkring 800kr per flaske. Nå, jeg købte ingen. Jeg har ikke plads i motorcykeltaskerne.
Dagbog fra 4. maj 2024

Jeg tog en risiko og forsøgte at køre tre stop med toget til Oestrich-Winkel, som ligger ved Rhinen lige nedenfor Schloss Vollrads. Planen var at besøge de to berømte slotte i Rheingau: Vollrads og Jonannisberg. Vollrads ligger lidt tilbagetrukket oppe bag nogle af vinmarkerne. Det et smukt slot, som også et gæstfrit. I butikken kan få lov at smage fire af deres vine for 5€ og få dem beskrevet af en pige bag skranken. Jeg havde egentlig forventet, at de var umulige at købe for almindelige indkomster, men de er bestemt rimelig prissat. De er ikke dyrere end hos andre producenter i Rheingau.

Johannisberg ligger et par kilometer derfra og turen dertil gennem vinmarkerne er virkelig flot. Der er en dejlig udsigt over mod Rhein-Hessen på den anden side af Rhinen. Schloss Johannisberg havde opstillet en lille bod udenfor i den store gårdsplads, hvor man kunne smage forskellige Sect (bobler). De var ikke fra Rheingau, men det afholdt mig ikke fra at prøve dem alle. De gik an, - men jeg har nu fået bedre andre steder. I butikken tilbød de også, at jeg måtte smage hele deres portefølge af vine. Her var der også en pige, der præsenterede vinene. Hun foretrak, at vi talte engelsk, for det viste sig, at hun kom fra Ukraine som flygtning. Stakkels pige, men hun syntes nu ved godt mod. Johannisberg laver fire forskellige kvaliteter: gul, bronce, sølv og guld. Opdelt mellem tørre og søde vine. Jeg fik lov at gå hele vejen fra gul til guld på de tørre og så smagte jeg endda Spätlese og Auslese. De søde smager sådan set godt, men sukkeret overdøver lidt druesmagen, - men tyskerne elsker det.

Jeg slog mig ned på udsigtspladsen med en tør, gul Riesling (den billige). Vejret var dejligt og udsigten fantastisk. Jeg havde aftalt et besøg hos Weingut Wurm i Lorch, nord for Assmanshausen. Han eksporterer til Lorentsens Vinforsyning i Ebeltoft. Det skulle vise sig at være et meget dejligt sted, hvor man også kan få sin aftensmad. Han overtog stedet fra den tidligere ejer for omkring 10 år siden og har ændret vinstilen radikalt. Vinene er hvinende tørre og meget mineralske. Sikkert lige sagen for mange vinnørder og hvis også normalt for netop Rheingau. Jeg synes nu, at de kommer til at mangle Rieslingsmagen. Der blev talt om saltsmag. Sikkert fint, men altså ikke lige mig, men jeg forstår godt, at de vurderes højt visse steder. Jeg prøvede også et par af hans Spätburgunder. Den bedste (og dyreste) fra Höhlenberg i Assmanshausen. Jeg kan se de stejle skrænter fra mit hotel.

Rheingau-panorama
Panorama over Rheingau
Vinstokke med udsigt over Rhinen
Vinstokke med udsigt over Rhinen
Udsigt over Rhinen i Rheingau
Udsigt over Rhinen i Rheingau
Assmannhauser Hollenberg, Rheingau
Assmannhauser Hollenberg, Rheingau

Schloss Johannisberg

Google Maps: Schloss Johannisberg
Schloss Johannisberg
Schloss Johannisberg
Schloss Johannisberg, set fra øst
Schloss Johannisberg, set fra øst
Restaurant på Schloss Johannisberg
Restaurant på Schloss Johannisberg

Schloss Vollrads

Google Maps: Schloss Vollrads
Schloss Vollrads - Willkommen im Riesling
Willkommen im Riesling
Ankomst til Schloss Vollrads
Ankomst til Schloss Vollrads
Schloss Vollrads - Beboelse
Schloss Vollrads - Beboelse
Kort over Schloss Vollrads
Kort over Schloss Vollrads

Rheinhessen


Appenheim

Google Maps: Weingut Knewitz
"Nu var det tid til at køre mod Appenheim og Weingut Knewitz. De er venner af Nicole og hendes klienter og jeg skal da love for at Nicole har gjort sit arbejde godt. De talte begge godt engelsk, så jeg fik meget at vide. Vi blev kørt ud til deres marker og fik fortalt alt om hans vindyrkning, klima, jordbundsforhold osv. Hovedvægten ligger på Riesling, men der er også Grau Burgunder og en smule Chardonay. Han fortalte, at de også forsøger at lave nye sorter, der er mere modstandsdygtige mod sygdomme. Det hedder "PIWI - PIlzWIderstandsfähig". Et nyt begreb. Det er vigtig for økologiske dyrkere, som Knewitz.
Vi smagte mange af deres vine bagefter, - bl.a. to Sekt (bobler). Meget fine eksemplarer af bobler. Knewitz ønsker at koncentrere sig om Riesling, men der er et marked at tage hensyn til og markedet ønsker Grauburgunder (Pinot Gris) og Chardonay. Så de bliver også lavet og de er faktisk rigtig gode til det. Personlig er jeg mere til et hvilket som helst områdes lokale druer og her er Riesling konge. Riesling er endda verdens måske bedste hvidvinsdrue. I stærk konkurrence med Chardonnay, men i Tyskland vinder Riesling med flere længder.
Appenheim panorama
Panorama fra Appenhein
Byskilt ved Appenheim
Byskilt ved Appenheim
Knewitz. Udsigt
Udsigt over vinmarkerne i Appenheim
Knewitz. Samtale
Samtale med Knewitz

Mölsheim

Röss, Weingut Rebenhof
Panorama fra Röss, Weingut Rebenhof, Rheinhessen

Nierstein

Google Maps: Nierstein
Udsigt over Nierstein fra Rote Hang
Udsigt over Nierstein fra Rote Hang
Udstillings- og smagelokale hos St. Antoni
Udstillings- og smagelokale hos St. Antoni
Vinsmagning på Rote Hang
Vinsmagning på Rote Hang hos Weingut, Bunn-Strebel
Nierstein Risling vom Rotliedengen
Nierstein Risling vom Rotliedengen, Bunn-Strebel

Saale-Unstrut

Dagbog fra 20. juli 2020
Vi er jo i et vindistrikt, så vi skulle en tur på vinruten. Vi kørte nord på, forbi Freyburg til Nebra, hvor vi vendte om.
Vinmarkerne ligger meget spredt nord for Freyburg, men rundt om byen er der stejle skrænter med terrasser af vin. Vi parkerede inde i byen og gik op til en sektproducent (champagne). Vi smagte ikke noget, men købte et par flasker. Freyburg er ikke stor og der er ikke mange spisesteder, men vi fandt en meget dejlig en af slagsen med skyggefuld terrasse, hvor vi fik frokost. Den bedste indtil videre.
Efter frokosten kørte vi lidt udenfor Freyburg til en lidt større vinproducent, Pawis, hvor vi kunne smage lidt vin. Vi kunne smage 3 vine for 5€, - så det blev til tre hvide og tre røde. Det er bestemt ikke et rødvinsområde, men de hvide går an. Det kniber lidt med at få druerne til at lave nok ekstrakt, så vinene bliver lidt tynde. Der er en fantastisk flot udsigt fra vingården ned over Freyburg. Det fik jeg lige et billede af.
Vi kørte hjem til hotellet og trissede derefter lidt rundt i byen. En vinhandel i nærheden skænkede et glas Spätburgunder (Pinot Noir), men den var faktisk svær at få ned. Hold dig til de hvide vine her i området.
Saale-Unstrut-Triasland Nature Park
Saale-Unstrut-Triasland Nature Park
Saale-Unstrut - Vinmark
Saale-Unstrut - Vinmark

Thüringen

Dagbog fra 21. juli 2020
Vi kørte til et stort vinsted, - Thüringer Weingut i Bad Sulza. De har 45 ha med vin, så de er sikkert en af de største vinproducenter i området. De ligger lige på Thüring-siden og var den første vingård i Thüring. Etableret lige efter genforeningen i 1990. Helt nye bygninger, som minder en del om hvad vi har set i Alsace.
Vi var der næsten alene og fik lov at smage en del af deres “almindelige” vine. De havde også “finere” udgaver, men de var ikke åbnet til smagning. Kvaliteten er bestemt god. Vi smagte Weisburgunder (Pinot Blanc), Grauburgunder (Pinot Gris), Traminer og en enkelt rød af Pinootin, - en ny sort med Pinot Noir og en anden druesort, der gør druen mere modstandsdygtig over for sygdomme. Den smager overhovedet ikke som Pinot Noir, men mere som en af Bordeauxdruerne. Jeg købte lidt forskelligt.
Vinmark i Thüringen
Vinmark i Thüringen
Thüringer Weingut - Bad Sulza
Thüringer Weingut - Bad Sulza

USA

New York State

Brotherhood Winery
Udenfor Brotherhood Winery
Udenfor Brotherhood Winery
Skilte viser vej
Skilte viser vej
Stenlade hos Brotherhood Winery
Stenlade hos Brotherhood Winery
Udstilling- og salgslokale
Udstilling- og salgslokale
Samtale i kælderen
Samtale i kælderen
Vintønde
Vintønde

Napa Valley

Dagbog fra lørdag, den 17. september, 2016
Vi skulle op i Napa Valley og især besøge Robert Mondavi's "vinslot". Inde i Napa Valley begyndte der at komme spredte vinmarker, men på ingen måde så koncentreret, som vi kender det fra Europa's vinområder. Der ligger huse og små byer imellem. Mondavi's ejendom ligner mere, det vi forstår ved et vinslot. Der er vinmarker omkring og i bygningerne var der forberedt til stort rykind af vininteresserede. Det skulle vise sig, at de fleste vist ikke var særlig vininteresseret, men bare ville se stedet og sidde i skyggen af en parasol og drikke rosé.
Der var er menukort over vine, som man kunne smage. Det var ikke billigt, men jeg valgte fire fra hver menu. Chardonney, Fumé Blanc (Sauvignon Blanc) og selvfølgelig Pinot Noir. De hvide var ganske spændende og ikke så kvalmende tygge og fede, som jeg tidlige har smagt fra Californien. Jeg forventede mig meget, men blev lidt skuffet. Den første, som var standard, levede slet ikke op til alle de andre jeg har smagt på turen og den anden PNX, nåede næsten op til mine forventninger.
Nu var det vist min tur, til at sætte mig ud på terrassen i skyggen og nyde et glas eller to. Jeg bestilte en tallerken ost og spurgte fruen, som havde betjent mig undervejs, hvor de kom fra. De var fra nabolaget, bortset fra én, som var fra Vermont. "Er det ikke der Bernie Sanders kommer fra", spurgte jeg. "Jo, det er rigtigt. Han er sikkert flink mand privat", svarede hun. "Så du har ikke stemt på ham?", spurgte jeg. "Nej, bestemt ikke", blev der svaret. Jeg skulle ikke forfølge min nysgerrighed, men bare spekulere på, om man virkelig på dette fine sted, kunne finde på at stemme på Trump. Det får vi nok aldrig at vide. Sonja kørte selvfølgelig hjem. Denne gang ville vi køre på Golden Gate Bridge over til San Francisco. Det blev så via Sonoma Valley, hvor der også dyrkes vin. Igen noget spredt. Næste gang tror jeg, at jeg vil bruge lidt mere tid på vinene her. De kan godt, hvis de altså vil.
Porten til Mondavi Wine
Porten til Mondavi Wine
Vinmark hos Robert Mondavi
Vinmark hos Robert Mondavi