Prisen på vinen
Vin er et landbrugsprodukt, men det er mere end det. Det er også kunst og kultur. Vi har billeder og skulpturer til øjnene og musik til ørerne. Mad og vin er til smagssanserne og vi ved vel egentlig godt, at mad er kunst. Det er vin også og vin fåes i mange kvaliteter. Et utal af selvudnævnte vineksperter og vinjournalister vurderer vin. Det kan de roligt gøre, for smag og behag er jo individuelt, - eller er det. De er i hvert fald blevet enige om en karakterskala, som går fra 1 til 100, - eller rettere fra 80 til 100, hvor 100 selvfølgelig er det bedste. Prisen afhænger af kvaliteten og udbudet. Desværre er det som regel sådan, at gode vine laves i færre flasker. Det skyldes mindre marker og mindre udbytte pr. m². Så derfor er der ikke en direkte sammenhæng mellem kvalitet og pris. Desværre er der også en tredje indflydelse på prisen, - nemlig samlermani og investeringer. Nogle velhavere køber vin som investering. De har ingen viden om vin og ingen smag for vin, - kun mange penge.
Alt i alt har dette betydet, at du ikke får dobbelt kvalitet, hvis du køber en dobbelt så dyr vin. Jeg har derfor "opfundet" denne graf til at beskrive, hvad jeg lige har forklaret. Den viser sammenhængen mellem point i vinliteraturen og prisen hos vinhandlere.
Nu er det så op til dig at afgøre, hvad du vil betale for en given kvalitet og hvor din pris-grænse går. Måske vil du ikke give mere end 100kr for en flaske, andre vil måske give op til 500kr for en flaske for at få den lidt bedre kvalitet. Det er meget individuelt og personligt.
Lur mig, om ikke din pris-grænse øges, hvis du drikker vin og gerne vil smage bedre og andre slags vine. Min pris-grænse er vel krøbet op på ca. 200kr. Men det må du ikke sige til nogen.
Smagen af vin
Mange vinjournalister vil gerne beskrive vinen, som de anmelder og det kan der komme nogle virkelig vidtløftige beskrivelser ud af. Især bær bruges til at beskrive duft og smag, men du kan også komme ud for kryderier, som f.eks. peber og lakrids. Meget ofte kan jeg ikke finde det hverken i duft eller smag, men jeg har fundet ud af, at man kan bruge beskrivelserne, som en slags kodesprog.
Næste gang du køber en vin, hvor der måske står en beskrivelse på bagetiketten eller du har læst den i en artikel, så prøv at huske hvilke bær, kryderier og andre beskrivelser, der er brugt om vinen, og sammenhold dem med hvad du smager i vinen. Efterhånden har du samlet en kode-liste, så du kan afkode disse kryptiske beskrivelser af vinen. Du får lige lidt af min overordnede liste:
- Mørke og sorte bær
- Mørk og kraftig rødvin.
- Røde bær
- Lettere rødvine
- Blomster
- Krydrede hvidvine
- Lyse bær og frugter
- Lettere og delikate hvidvine
Efter to sekunders søgning på nettet fandt jeg denne beskrivelse:
