Fra dagbogen lørdag, 12. februar 2022
Lidt over 100 km nordvest for Porto Alegre ligger et vinområde kaldet Vale dos Vinhedos,
som hovedsageligt er grundlagt af italienere.
Som i alle vinområder, er der en vinrute (RS 444), som vi kørte ind på.
Det første sted vi stoppede var hos Cave do Sol. Et stort og pænt sted og vinene var gode.
Jeg prøvede to hvide først og derefter fire røde.
Alle vine er lavet af kun én druesort og jeg lærte en ny, - Marselan: En krydsning af Cabernet sauvignon og Grenache.
Den er hjemmehørende i sydfrankrig, men brasilianerne har åbenbart taget den til sig.
Laura på 5 år fik serveret druesaftevand, som så købte en flaske af.
Et par af Eriks venner stødte til, mens jeg var ved at betale for mit køb.
De fulgte med, men var ikke interesseret i vin.
Vinhuset - Cave do SolVandkunst hos Cave do SolUdstillede vintønder hos Cave do SolCave do Sol - Eksempel på vin
Fra dagbogen lørdag, 12. februar 2022Selvom de fleste vingårde er grundlagt af italienere, så stødte jeg ikke på Sangiovesedruen,
men det andet sted vi var hos, var en italiener, der stammer fra det nordøstlige Italien.
Firmaet hed Vinicola Barcarola og han fulgte sine italienske rødder og dyrker typiske druesorter fra hjemstavnen.
De var måske lidt specielle, men omvendt synes jeg rigtig godt om vinbønder, der holder ved lokale druer og en tradition.
Druerne var Teroldego, Rebo og Lagrein.
Vi smagte også en "Amarone" som virkelig smagte som en Amarone, men den kostede også 350,- (420,- kr).
Druerne til en Amarone skal tørres efter høst og inden presning, men hans andre druer fik også lov til at hænge et stykke tid efter de var modne.
Det gav også en kraftigere og mere fyldig vin. En dejlig oplevelse.
Vinhuset - BarcarolaBacarola - VinbutikVinudvalget hos Bacarola
Fra dagbogen lørdag, 12. februar 2022
"Den næste skulle være en ret fin vinmager. "Lidio Carraro".
Jeg kiggede lidt på marken lige ved siden af, hvor de havde stillet plukkekasser frem til høsten.
Vi blev henvist til vor eget lille smagerum, hvor en ung fyr gennemgik firmaets historie og politik.
F.eks. brugte de aldrig lagring på træ. De ønskede det originale udtryk fra druerne.
Jeg ville meget gerne smage deres Pinot Noir. Denne drue viser meget om vinbondens strategi og evner til at lave vin.
Jeg forventede en kraftig, lidt marmeladeagtig og mørk vin, men fik lige det modsatte.
Meget lys, næsten roséagtig, svag duft og smag. Underligt.
De næste var lidt på samme måde, dog kraftigere.
De har sikkert skruet noget ned for skindkontakten under presningen for ikke at lave alt for taninagtige vine.
Her mener jeg nu, at lidt fadlagring kunne have have givet dem mulighed for lidt kraftigere vine,
men meget interessant tilgang til at lave vin.
Alle vinene var dyre og havde ikke nogen sammenhæng med kvaliteten.
Erik fortalte, at de havde været med til at sponsere en sportsbegivenhed og var derfor blevet "berømte".
Normalt er prisen en god ledetråd for kvaliteten, men altså ikke her.
Desværre tog hele seancen lidt over en time, så damerne ventede udenfor i varmen og blev noget utålmodige.
Ganske forståelig, men de gik med til endnu en kort smagning.
Fra dagbogen lørdag, 12. februar 2022Erik fandt en vinbonde, der stadig havde åbent for smagning. Stedet hedder Vinicole Dom Bernardo.
Det skulle vise sig som en meget behagelig overraskelse. Igen en meget lille vinbonde, som blandt andet brugte Syrah-druen.
Den lavede en meget kraftig vin, men den kostede også knap 200kr.
Det er meget dyrt i Brasilien, men vel egentlig prisen værd, set med danske øjne.
Alt i alt har det været en fantastisk vintur, som virkelig har åbnet mine øjne for Brasiliens vinproduktion.
Vinene kan nok ikke købes i Europa, - måske endda ikke udenfor Brasilien.
