Jens Elbæk
Hjem Ferie
Computer
Sprog
Musik
Geografi Vin Chaos (En) Game of Life (En) Sudoku (En) Solceller
Tilbage

Vin - Mine oplevelser med vin

Schweiz

Lousanne

Fra dagbogen torsdag, 8. juli 2021
På vejen opdagede jeg et lille sted, hvor jeg kunne smage deres hvidvin. Jeg er jo slet ikke forudindtaget, så jeg fik tre glas med hver deres Gran Cru på Chasselas-druen.
Distrikterne var
  • Riex
  • Calamini
  • Dézaley
Der var da forskel og den sidste da også bedst/kraftigst, - men vinen bør de sandelig ikke være stolte af. Nu skal du altså ikke tro, at de ikke kan lave vin i Schweiz. Det kan de bestemt. I 2019 var jeg i Sion i Valais-distriktet og der fik jeg bare virkelig god vin, - men også dyr vin. De kan ikke konkurrere på verdensmarkedet med priserne på deres vine. Det er derfor, du ikke ser Schweizisk vin i de danske butikker.
Udsigt over Genevesøen
Vinmarker ned til Genevesøen
Grand Cru
Grand Cru Chasselas

Sion

Vinmarker med Alperne i baggrunden
Vinmarker i Sion
Vinskrænter
Stejle vinskrænter i Sion
Vintrapper
Trapper mellem vinene
Vin blandt bjerge
Vin blandt bjerge
Dagbog fra lørdag, 28. april 2019
Charles Bonvin har bygget et helt nyt og flot præsentationshus, Les Celliers de Sion lige under skrænterne. Charles Bonvin laver både røde og hvide vine der. Jeg viste lidt interesse for firmaet, så jeg blev sat til at se en videopræsentation af firmaet. Det tog kun 10 min. og derefter var det med at få startet smagningen. Det er et hårdt job, men nogen skal jo gøre det.
De har et af de smarte anordninger, hvor man får et kort med et beløb på og så kan man købe små smagsprøver. Størelsen er man selv herre over. Mængden i glasset er lille, mellem eller normal. Jeg valgte altid lille, for der var mange jeg skulle igennem. Hvert glas smagsprøve kostede omkring 1,50 SFR. Først de hvide. De er overraskende gode og de bruger vinsorter, som kun findes i Schweiz, men også mere almindelige. Derudover har de ingen kvaler med at blande sorter, som ingen andre ville gøre.
Celliers Logo
Les Celliers de Sion
Les Celliers de Sion
Smagelokale
Smagelokale
Vinpriser
Vinpriser
Dagbog fra lørdag, 30. april 2019
Jeg fandt et sted, som turistbureauet havde anbefalet. Det åbner først om eftermiddagen, så jeg gik til Provins, som andre havde talt om. Det skulle vise sig at være lige tæt på, hvor jeg bor og det var også rigtig fint. De har også et arsenal af flasker, hvor man kan få en smagsprøve, hvis man stikker et kort ind i maskinen. Kortet skal være ladet med tilpas mange SFR, for at man kan få noget i glasset. En fin opfindelse, især når de glemmer at tage betaling.
Jeg "kæmpede" mig igennem mange snagsprøver og jeg kan da sige, at de faktisk har godt styr på at lave vin. Jeg bestilte nogle flasker efter smagningen og damen måtte ringe til kontoret. Jeg forstår ikke meget fransk, men kunne da genkende ordet "journalist". Det giver åbenbart lidt respekt, at blive opfattet som jornalist. Jeg kom i hvert fald ikke til at betale for hele smagningen. jeg bestilte også nogle flasker, som de skulle sende hjem. Jeg kender nogle, som måske kommer til at smage dem på et tidspunkt.
Smagelokale
Smagelokale
Butik
Butik