Vin - Mine oplevelser med vin

Tyskland

Ahr Keiserstuhl Mosel Reingau Rheinhessen Saale-Unstrut Thüringen

Tysk vins kvalitet adskiller sig fra andre landes vin ved at blive værdisat på druemostens sukkerindhold på høsttidspunktet. Måleenheden er Oechle (udtales øksle) og er en måleenhed for antal gram sukker pr. liter væske. Det gav mening dengang det var svært at få modnet vinene og kunderne ønskede søde vine. I dag er modningen ikke længere det store problem og sukkerindholdet ikke nødvendigvis en kvalitetsbetegnelse. Sukkeret bliver dog omdannet til alkohol, så måleenheden er stadig brugbar.

Tyskland er rigtig god til at lave søde vine, hvor den alkoholiske gæring stoppes for at bevare sødmen i vinen. Er du ude efter sådan en flaske, så kig efter betegnelserne herunder og også en lav alkoholprocent.

Kabinett (67-82° Oechsle)
Spätlese (76-90° Oechsle)
Auslese (83-100° Oechsle)
Beerenauslese (110-128° Oechsle)
Trockenbeerenauslese (150-154° Oechsle)

Eiswein (110-128° Oechsle) er en lidt særlig vin, der høstes meget sent på året eller måske endda først i januar, når der er -8 grader. Druerne høstes tit om natten og presses, mens vandet i druerne stadig er is. Vinen er sød, men indeholder stadig lidt syre, så den virker måske ikke så sød, som sukkerindholdet ellers ville gøre den.

VDP

Nogle vinavlere tilslutter sig foreningen VDP, som kræver, at de overholder endnu strængere krav til kvalitet end loven foreskriver.

De har indført en oprindelsesbetegnelse, der ligner Bourgognes Cru:

Grosse Lage: Bedste mark. Vine herfra får betegnelsen Grosse Gewächs, - "GG".
Erste Lage: God mark. Svarer lidt til Premier Cru i Bourgogne
Ortswein: Landsbyvin. Vin kommer fra dette område uden specifikation af mark.
Gutswein: Vingårdens vin.

Ahr

Dagbog fra fredag, 8. juli 2022

Jeg var den eneste på Deutzer Hof, - men det var også lidt tanken med at komme før middag. Jeg blev virkelig godt betjent af damen bag disken. Jeg skulle betale 2€ for hvert glas, hvis jeg ikke købte noget og det kunne jeg jo ikke. Jeg kan egentlig godt lide princippet. Så føler man sig ikke forpligtet til at købe og det kan jeg jo ikke, når jeg kører på MC.

Jeg holdt mig til de røde, - Spätburgunder (Pinot Noir) og en enkelt Frühburgunder. Jeg smagte 10 ialt. De sidste 4-5 stykker var GG (Gross Gewächt = Grand Cru). Vinene smager altså bare godt, - selv de "billige", selvom der er noget mere "bund" i GG og en forskel på, hvor de kommer fra i Ahr. Det var også noget jeg lærte. Det er ikke bare skiffer det hele, men også andre jordbundstyper, der har indflydelse, men skiferen opsuger varmen om dagen og afgiver den om natten. De fleste GG-vine var lagret på eg, - nogle gange ny eg. Det kræver en noget kraftig vin, for at klare det, men det kunne de! Jeg er bare imponeret.

    
        Dør til Weinort Mayschoss, Ahr
    
        Vinmark i Ahr
    
        Vinmarker ved Deutzerhof
    
        Smagelokale hos Deutzerhof
    
        Til minde om oversvømmelseskatastrofen

Keiserstuhl

Oberbergen

Google Maps

Dagbog fra 15. juni 2016

Jeg gik ned til byens Weingenossenschaft (Andels-vineriet). Et meget fint sted, hvor de behandler de fleste vine fra Bassgeige (basviolin), som vinmarkerne omkring Oberbergen er blevet kaldt de seneste 100 år. Der dyrkes vine, som de selv synes er tyske vine, men vi andre ved bedre. De har (næsten) tyske navne, men de modsvarer fint vinene på den anden side af Rhinen i Alsace. Jeg nævner lige dem jeg smagte:

Weisser Burgunder: Pinot Blanc
Muscatella: Muscat
Grauer Burgunder: Pinot Gris
Spät Burgunder: Pinot Noir
Sauvignon Blanc
Chardonnay

Jeg fik frokost på Winzerhaus Rebstock, som serverer ganske almindelig tysk mad. Jeg fik hvide asparges med Hollandaise og pandekagestykker. Dertil en halv flaske Grauer Burgunder fra Franz Keller. En af de få selvstændige producenter. Jeg gik en tur op i vinmarkerne efter frokosten.

Det er nok en af de smukkeste vinområder, jeg endnu har set. De var begyndt at sprøjte mod mug og skimmel, fordi det har regnet. Jeg fotograferede en traktor. Føreren afklædte sin beskyttelsesmaske og forklarede mig situationen. Han var tydeligvis træt af at forgifte vinene. Det mener jeg nu ikke han var. Mug og skimmel er ikke bare farlig for planterne, men sandelig også for os mennesker. Så håber jeg bare, at plantegiften ikke kommer med i vinen.

Byen har sat et symbol på deres navn Bassgeige op, så den ses tydelig fra byen. Den er udført i jern, som er rustet. Samme sted er der en fantastisk udsigt over byen og dens vinmarker.

Jeg nåede hjem kl. 17, hvor jeg havde aftalt en smagning af min værtindes brændevine. Hun har fået utallige anerkendelser for hendes produkter. Jeg valgt ”kun” hendes vinbrændevin, for hun laver også brændevin af frugter, men det ville blive for meget for mig. Der er tre typer af brændevin. Jeg prøver at huske forskellen Weintresterbrand

Weintresterbrand: Brændt på resterne fra druepresningen
Weinhefebrand: Brændt på rester fra tønden
Weinbrand: Brændt på selve vinen

Jeg købte til en flaske Weintresterbrand og en flaske Weinbrand.

    
        Udsigt over vulkanskrænter
    
        Cello-logo for Keiserstuhl
    
        Udsigt i Keiserstuhl

Mosel

Weingut Paulushof

Dagbog fra mandag, 11. juli 2022

Jeg valgte at gå til Turistinformationen i byen og hun hjalp mig. Hun anbefalede Paulushof og ringede til dem og aftalte, jeg kunne komme. Jeg gik derop og satte mig og ventede. Efter en halv time gik jeg ovenpå og fandt fruen i gang med rengøringen. Hun så overhovedet ikke ud til at have noget imod at blive afbrudt i sine gøremål og viste mig beredvillig ind i deres butik og smagelokale.

Jeg forklarede hende, at jeg ikke kunne købe noget, da jeg er på MC og at jeg fortrinsvis er interesseret i tør Riesling. Det var helt i orden, men vi startede dog med Weisburgunder (Pinot Blanc) og Rivaner (Müller Thurgau). Egentlig ganske gode vine, men ikke Riesling. Jeg fik hele deres portefølje at tørre Riesling. Det blev en 8-10 stykker. Hun fortalte om det forskellige jordbund, de gror på. Rød, grå eller blå skiffer. Langt de fleste på den anden side af Mosel, hvis skrænter er stejle og vender mod syd. Forresten går der en jernbane der, men for ikke at ødelægge vinmarkerne, har man gravet Tysklands længste tunnel til tog under skrænterne.

Jeg sluttede smagningen med et par meget søde vine og et par weinbrand.

        
            Rigdom er ikke nok
        
            Smagelokale hos Paulushof
        
            En tilværelse uden vin ...

Lötz

På hjemvejen fandt jeg stedet, hvor vi boede, da børnene var små. De hedder Lötz og de åbnede imidlertid først kl. 17, så jeg gik hjem og hvilede mig. Da jeg kom derned, var det datteren, der stod for at modtage gæster, men inden længe kom faderen og jeg mener at kunne genkende ham. Vi talte lidt dengang og nu. Moderen levede stadig og han havde tydeligvis fået en fin forretning op at stå. Han blev lidt og forklarede om vinene. Han havde fine Rieslings. Jeg smagte nok en 10 stykker, men betalte kun 10€, selvom det nok burde have været mere.

Clement Busch

Dagbog fra onsdag, 13. juli 2022

Jeg kom lidt for tidligt til Clement Busch (24VH+3R Pünderich). Efter sigende en af de ti bedste producenter i Mosel. En ung dame tog imod og jeg blev ført igennem mange af deres biodynamiske vine. Meget fine og forskellige vine. De producerer kun Rieslig vine og de fleste er fra Grosse Lagen. De får så betegnelsen Grosses Gewächt (GG). Det samme som Grand Cru.

Reingau

Rüdesheim

Dagbog fra 13. juni 2016

Jeg vidste, at der i den anden ende af byen er en fantastisk vinhandler og vinproducent, Georg Breuer. Jeg fandt den og blev taget imod af en svensk pige med dansk far, så hun forstod dansk og jeg forstår det meste svensk. Jeg behøvede heller ikke her tale tysk. Hun opdagede hurtigt, at jeg vidste hvad jeg snakkede om, når det gælder vin, så jeg fik lov at smage forskellige ”lagen” og i forskellige årgange. Utrolig interessant. Lige da, var jeg ikke i tvivl om at Reingau laver verdens bedste Riesling. Jeg fotograferede vinene til Vivino og kunne se at prisen efterhånden steg til omkring 800kr per flaske. Nå, jeg købte ingen. Jeg har ikke plads i motorcykeltaskerne.

Rheingau-panorama — Panorama over Rheingau

Rheinhessen

Appenheim

"Nu var det tid til at køre mod Appenheim og Weingut Knewitz. De er venner af Nicole og hendes klienter og jeg skal da love for at Nicole har gjort sit arbejde godt. De talte begge godt engelsk, så jeg fik meget at vide. Vi blev kørt ud til deres marker og fik fortalt alt om hans vindyrkning, klima, jordbundsforhold osv. Hovedvægten ligger på Riesling, men der er også Grau Burgunder og en smule Chardonay. Han fortalte, at de også forsøger at lave nye sorter, der er mere modstandsdygtige mod sygdomme. Det hedder "PIWI - PIlzWIderstandsfähig". Et nyt begreb. Det er vigtig for økologiske dyrkere, som Knewitz.

Vi smagte mange af deres vine bagefter, - bl.a. to Sekt (bobler). Meget fine eksemplarer af bobler. Knewitz ønsker at koncentrere sig om Riesling, men der er et marked at tage hensyn til og markedet ønsker Grauburgunder (Pinot Gris) og Chardonay. Så de bliver også lavet og de er faktisk rigtig gode til det. Personlig er jeg mere til et hvilket som helst områdes lokale druer og her er Riesling konge. Riesling er endda verdens måske bedste hvidvinsdrue. I stærk konkurrence med Chardonnay, men i Tyskland vinder Riesling med flere længder.

Appenheim panorama — Panorama fra Appenhein

        
            Byskilt ved Appenheim
        
            Udsigt over vinmarkerne i Appenheim
        
            Samtale med Knewitz

Mölsheim

Panorama fra Röss, Weingut Rebenhof, Rheinhessen

Nierstein

Udstillings- og smagelokale hos St. Antoni

Vinsmagning på Rote Hang hos Weingut, Bunn-Strebel

Nierstein Risling vom Rotliedengen, Bunn-Strebel

Saale-Unstrut

Dagbog fra 20. juli 2020

Vi er jo i et vindistrikt, så vi skulle en tur på vinruten. Vi kørte nord på, forbi Freyburg til Nebra, hvor vi vendte om.

Vinmarkerne ligger meget spredt nord for Freyburg, men rundt om byen er der stejle skrænter med terrasser af vin. Vi parkerede inde i byen og gik op til en sektproducent (champagne). Vi smagte ikke noget, men købte et par flasker. Freyburg er ikke stor og der er ikke mange spisesteder, men vi fandt en meget dejlig en af slagsen med skyggefuld terrasse, hvor vi fik frokost. Den bedste indtil videre.

Efter frokosten kørte vi lidt udenfor Freyburg til en lidt større vinproducent, Pawis, hvor vi kunne smage lidt vin. Vi kunne smage 3 vine for 5€, - så det blev til tre hvide og tre røde. Det er bestemt ikke et rødvinsområde, men de hvide går an. Det kniber lidt med at få druerne til at lave nok ekstrakt, så vinene bliver lidt tynde. Der er en fantastisk flot udsigt fra vingården ned over Freyburg. Det fik jeg lige et billede af.

Vi kørte hjem til hotellet og trissede derefter lidt rundt i byen. En vinhandel i nærheden skænkede et glas Spätburgunder (Pinot Noir), men den var faktisk svær at få ned. Hold dig til de hvide vine her i området.

Saale-Unstrut Vinmarker — Freyburg, Saale-Unstrut

Thüringen

Dagbog fra 21. juli 2020

Vi kørte til et stort vinsted, - Thüringer Weingut i Bad Sulza. De har 45 ha med vin, så de er sikkert en af de største vinproducenter i området. De ligger lige på Thüring-siden og var den første vingård i Thüring. Etableret lige efter genforeningen i 1990. Helt nye bygninger, som minder en del om hvad vi har set i Alsace.

Vi var der næsten alene og fik lov at smage en del af deres “almindelige” vine. De havde også “finere” udgaver, men de var ikke åbnet til smagning. Kvaliteten er bestemt god. Vi smagte Weisburgunder (Pinot Blanc), Grauburgunder (Pinot Gris), Traminer og en enkelt rød af Pinootin, - en ny sort med Pinot Noir og en anden druesort, der gør druen mere modstandsdygtig over for sygdomme. Den smager overhovedet ikke som Pinot Noir, men mere som en af Bordeauxdruerne. Jeg købte lidt forskelligt.